Andreas Cornelius har spillet 17 kampe mod Brøndby - men aldrig scoret mod dem. Denne søndag blev ikke dagen, hvor han ændrede den kedelige statistik. Både Andreas Cornelius, Ludwig Augustinsson og Mathias Zanka Jørgensen forsvinder fra startopstillingen i FCK denne sommer. Foto: Ida Guldbæk Arentsen - Scanpix

Ingen måler sig med løverne: Udbygger vanvittig rekord mod Brøndby

FCK og Brøndby spillede 1 - 0 i Telia Parken. Dermed kan københavnerne stadig nå at vinde den bedste række uden én eneste tabt kamp.

FC København er altdominerende i landets bedste fodboldrække, hvor de ikke har tabt 35 kampe i træk. 

De fører Alka Superliga med 19 point ned til Brøndby IF på andenpladsen. De har scoret flest mål og lukket færrest ind, og så har de vundet syv kampe i træk. 

Sidst det er lykkedes et hold at vinde over løverne er helt tilbage i maj 2016, hvor Hobro vandt 4-2 på hjemmebane, og det betyder, at FC København er det mest vindende hold nogensinde i Danmark - målt på sejrsstimer.

Læs også Efter rottekast: Brøndby IF får bøde på 150.000 kr

Faktisk satte de allerede rekord tilbage i november 2016, da de spillede deres 21. kamp uden nederlag mod Viborg på hjemmebane. 

Siden har holdet udbygget rekorden til nu at tangere hele 35 kampe uden nederlag, og med to spillerunder tilbage kan de stadig nå at vinde landets bedste fodboldrække uden én eneste tabt kamp denne sæson. 

- Det er en vældig stor præstation. Vi vil gerne udbygge den stime. Men for hver kamp kommer vi tættere på et nederlag. Vi kan ikke fokusere på det. Det er jo fodbold. Det kommer jo til at ske, at vi taber på et tidspunkt, siger manager Ståle Solbakken til BT. 

Underholdende derby endte 1 - 0

Søndagens kamp mellem FC København og Brøndby IF var en underholdende affære med masser af chancer til begge hold. 

Vanvittig stime uden tabte kampe

Brøndby var det første hold, der opnåede 21 kampe uden nederlag i træk i 1991. 

FCK har siden gjort det to gange. Første gang i 2000 og derefter i 2006.

I år er rekorden udbygget væsentligt. Med kampen mod Brøndby IF søndag har FC København nu spillet 35 kampe uden at tabe. 

Første halvleg endte 1 - 0 til hjemmebaneholdet i Parken, der også havde overtaget det meste af tiden. 

Brøndby havde det især svært på midten, hvor det lykkedes løverne ofte at komme helt frem til feltet. 

Anden halvleg var næsten lige så underholdende. Her har Andreas Cornelius en chance allerede efter 16 sekunder. Kasper Kusk rammer stolpen efter fem minutter. 

Herefter bliver meget af kampen spillet på Brøndbys præmisser. De blå-gule har flere hjørnespark, et halvfarligt frispark og en hundredprocentschance til Teemu Pukki, der er alene med målmanden Robin Olsen, der dog vinder duellen. 

Kampen ender 1 - 0 til FC København. Kasper Kusk scorede det eneste mål med venstre ben allerede efter 13 minutter.