04:16

Hun kom hertil som Au Pair med store drømme om Europa. Men hun mødte den forkerte mand.

22:23

Hun kom hertil som Au Pair med store drømme om Europa. Men hun mødte den forkerte mand, og er nu gået under jorden for at beskytte sig selv og ikke mindst sit barn. I dette program møder vi Maria, der er fra Filippinerne og tidligere Au Pair.

1 af 2

Au pair blev gravid med dansk mand, nu lever hun under jorden

FOA kender til flere sager om illegale au pair-piger, der er kommet i klemme i systemet, efter de har fået barn med en dansk mand.

På en hemmelig adresse et sted i Hovedstadsområdet gemmer en ung filippinsk kvinde sig.

Hun er gået under jorden og opholder sig illegalt i landet – sammen med sin kun etårige datter.

- Jeg ved ikke hvad politiet vil gøre, hvis de fanger mig. Jeg ved ikke hvad de vil gøre med min datter. Hvad nu hvis politiet vil sende mig hjem og min datter skal blive her. Det må ikke ske, siger den frustrerede mor, der for sin egen sikkerheds skyld er nødt til at være anonym.

Den filippinske kvinde, der kom til Danmark som au pair-pige, har nemlig fået et barn med en dansk mand, der under graviditeten og efter fødslen begyndte at banke hende.

- Pludselig begyndte han at blive hurtigt vred. Og han begyndte at gøre mig fortræd, siger hun.

Pludselig begyndte han at blive hurtigt vred. Og han begyndte at gøre mig fortræd, siger hun. 

 

Hun kommer på et krisecenter, og her finder de ud af, at hun befinder sig illegalt i landet.

Hendes danske mand har nemlig løjet for hende og sagt, at han nok skulle tage sig af hendes ansøgning om opholdstilladelse. Han har bare ikke sagt, at hun allerede har fået afslag, og med det indskrænkes hendes rettigheder og muligheder.

- Da jeg ankom til krisecenteret hjalp de mig, men da de finder ud af, at jeg ikke har opholdstilladelse beder de mig om at forlade centeret, siger hun. 

Læs også Udvist filippinsk mor gået under jorden med 3-årig datter

FOA er magtesløse

Hos FOA, der er fagforening for au pair-piger i Danmark, kender de godt til kvindens situation.

Problemet er bare at de, som alle andre, ikke må hjælpe illegale udlændinge.

00:58 Luk video

Men i situationer som denne er der, i følge Nina Banerjee, der er Teamleder i FOA, brug for, at der ændres på lovgivningen.

- Det her er jo en virkelig voldsom sag. Det vi kan gøre er jo primært at henvise hende til et sted hun kan få juridisk hjælp. Lovgivningen giver jo meget begrænset muligheder for at hjælpe. Og det er jo helt tydeligt at hun mangler et sikkert sted at tage hen - og det burde der være, fastslår hun, og fortsætter.

- Hun burde jo nyde beskyttelse som en der er offer for en forbrydelse og i stedet står hun på gaden uden klare rettigheder.

Et liv under jorden

Siden den filippinske kvinde blev bedt om at forlade krisecenteret har hun levet illegalt i landet - uden noget sted at henvende sig.

- Det lader til at der er en uklarhed i loven. Når krisecenteret siger at hun ikke må være der, er det jo HELT urimeligt. Hun er udsat for vold. Hun er kommet til Danmark for at arbejde og ender i sådan en situation. Selvfølgelig skal hun have et sted at gå hen, siger Nina Banerjee.

Livet som illegal leves i en konstant frygt for at blive fundet og sendt hjem.

For sker det ved den filippinske kvinde ikke, hvad der kommer til at ske med datteren - hun deler nemlig fortsat forældremyndigheden med faderen, og han truer med at anklage hende for kidnapning:

- Hver gang han skriver til mig truer han med netop det, og han siger at han vil sørge for, at jeg bliver sendt hjem. Men jeg vil kæmpe for min datter.

Så hun er fanget i et limbo og kan kun fortsætte med at gemme sig, imens hun forsøger at få ophold på lovlig vis.

En proces der kan tage flere år - og stadig ende med at hun bliver sendt hjem.

Se hele den filippinske kvindes fortælling her:

22:23 Luk video