Foto: TV 2 Lorry - arkivfoto

Ingen hjælp til Christiania

Forslaget om fuld statsgaranti til Christiania ser ikke ud til at blive til noget - Venstre spænder nemlig ben for forslaget.

Christianias fond ansøgte Folketinget om en 100 procents statsgaranti, fordi de ikke kan låne penge i realkreditinstitutterne.

Fonden mener, at statsgarantien er nødvendig, hvis Christiania skal leve op til den aftale om udvikling og vedligeholdelse, der er indgået med staten.

Fristaden har allerede en statsgaranti på 80%.

Den ansvarlige minister, Rasmus Helveg Petersen, siger til Politiken, at aftalen kun bliver til noget, hvis der er bred opbakning.