Ingen hårde stoffer er fundet i asylcenter

Nogle af de 38 anholdte i Center Sandholm tilbageholdes, fordi der er tvivl om deres identitet.

Politiets store aktion mod personer i Center Sandholm har ikke afsløret hårde stoffer som heroin eller kokain. Derimod er der fundet 80 gram hash, oplyser politiet torsdag eftermiddag.

Læs også: 38 anholdt i Center Sandholm i narkosag

I alt blev 38 mennesker anholdt, og det viste sig, at en stor del af dem slet ikke må bo i lejren. Ingen af de anholdte vil blive fremstillet for en dommer med krav om varetægtsfængsling. Derimod tilbageholdes flere, mens deres identitet nærmere fastlægges, lyder det fra politiet.

De egentlige beboere på Center Sandholm er ifølge politiet glade for at blive fri for de mennesker, der ikke må bo på centret.

Efter aktionen er justitsminister Morten Bødskov (S) rykket ud med budskabet om, at "det er rystende, at så mange personer opholder sig i Sandholmlejren ulovligt."

Han beder nu Udlændingestyrelsen om sammen med Røde Kors og politiet at få stoppet trafikken.

Ministeren forklarer indsatsen i Center Sandholm med, at den er led i politiets skærpede kurs mod kriminelle udlændinge.

Det fik stor omtale i medierne, at Københavns Politi i en periode i sommer skruede ned for indsatsen.

Men på det seneste er ordensmagten i hovedstaden igen begyndt at anholde narkopushere på Vesterbro.

I den seneste måned er omkring 40 udenlandske statsborgere blevet taget for narkosalg i hovedstaden. Mange er asylsøgere.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik