Arkiv foto Foto: TV2/Lorry

Ingen erstatning for rengøringsfejl

Det var en fejl, at en række Helsingør-borgere fik frataget deres rengøringshjælp.

Det var en fejl, at en række Helsingør-borgere fik frataget deres rengøringshjælp. Men alligevel er der ingen erstatning at hente fra kommunen, skriver Helsingør Dagblad.
For selvom Det Sociale Nævn har rettet en pegefinger mod Helsingør kommunes behandling af borgerne, så har et flertal i byrådet afvist at kompensere de ramte borgere.
Snuppede rengøringen
Det var sidste år, at byrådet besluttede, at knapt 500 hjemmeboende borgere, som indtil da havde fået rengøringshjælp, skulle have frataget den hjælp.
En del af dem - 99 - besluttede at klage til Det Sociale Nævn, cirka 65 af de sager er blevet afgjort, og i 11 tilfælde har borgerne fået medhold i, at kommunen begik en fejl ved at fratage dem rengøringshjælpen.