De fleste unge får deres nyheder og viden om samfundet fra nettet - særligt fra sociale medier som Facebook, Instagram, YouTube og Reddit.
Fake news gør intet godt for demokratiet
Typisk læser eller ser de noget, som nogle i deres vennekreds har gjort dem opmærksom på. Fordi indholdet kommer fra nogen, de stoler på, lægger mange ikke mærke til, hvad kilden til historien eller videoen er.
Det er skidt, hvis indholdet er falsk eller manipuleret.
Rasmus Kolbe, der er influencer på medier som Snapchat og Instagram, har sat sig for at finde ud af, hvordan man undgår fake news.
Lorry og Lakserytteren
Rasmus Kolbe har en million følgere på de sociale medier, der elsker hans videoer om alt fra Klimastrejke til SnapchatKunst.
I serien: ’Hvad F*¤# sker der for demokratiet’ undersøger han unges forhold til politikere, indflydelse og fake news.
Serien er et eksternt samarbejde mellem TV 2 Lorry, Østifterne, Hippo og Give A Shit Production
Se alle afsnit af Rasmus Kolbes jagt på demokratiet her
- Jeg er så træt af fake news. De gør intet godt for demokratiet. Det er snyd og bedrag, men det virker også, som om vi ikke kan slippe for det, siger Rasmus Kolbe.
- Det betyder ikke, at vi skal holde op med at læse nyheder, vi skal bare være kritiske, mener han.
Medie vil ruste unge til at se forskel på real og fake
Ungdomsmediet Spektrum laver artikler og videoer om samfund og politik, og forsøger at ruste sine brugere til at se forskel på fake og real.
For at blive klogere på de forskellige måder, vi kan blive snydt på, opsøger Rasmus Kolbe mediet, der ligger tæt på den politiske højborg Christiansborg i København. Journalist og redaktør Line Rønn Tofte tager imod.
- I vil gerne gøre unge klogere og til bedre samfundsborgere. Men har I ikke et problem, når undersøgelser viser, at tilliden til journalister er helt i bund?, spørger Rasmus Kolbe
Fire vigtige råd til at undgå falske historier:
1. Vær kritisk overfor det, du ser og læser
2. Tænk over afsenderen: Er det et medie, vi kan stole på
3. Findes der andre kilder til historien?
4. Kan afsenderen have en agenda/skjulte bagtanker?
Line Rønn Tofte fra Spektrum giver ham ret i, at det er op ad bakke - selv for ordentlige medier, der tjekker deres fakta og ikke vil snyde nogen.
- Det er super ærgerligt, at tilliden er så lav, men også svært at undgå, når det er så let at agere medie eller journalist i dag - uden at være det - på de sociale medier. Får man en dårlig oplevelse her, er det let at tro, at alle medier er utroværdige, forklarer Line Rønn Tofte.
Fake news er svære at at undgå, når det er så let at agere medie eller journalist i dag, uden at være det, på de sociale medier.
Unge er bedst til at afkode manipulation
Selvom det kan være svært for alle at gennemskue, hvad der er sandt og falskt på nettet, er unge generelt dygtigere til det end end ældre.
- Der er lige kommet et studie, der viser, at det særligt er folk over 65 år, der deler de her falske nyheder. De er ikke vokset op i den her medievirkelighed, som vi yngre er, siger Line Rønn Tofte.
Det mest bekymrende er måske ikke de falske nyheder i sig selv, men den generelle mistro, de planter mellem os alle sammen.
- Det farligste vil være, at vi stopper med at tro på det, der rent faktisk er sandheden. Det ville være et kæmpe stort problem for vores demokrati, mener Line Rønn Tofte.
Former for falske nyheder
Fake news:
Løgn forklædt som journalistik
Det kan være misinformation eller propaganda
Clickbait:
Overskrift (lokkemad), der skal få dig til at klikke på et link
Indholdet i artiklen eller videoen holder ikke, hvad overskriften lover
Deepfake:
Manipulation af video, så man oplever folk sige eller gøre noget, de aldrig har sagt eller gjort.