Influencer: "Partierne har ikke eneret på demokratiet"

Når unge mellem 19 og 29 år stemmer mindre end andre aldersgrupper, er det så fordi de er mindre engagerede i samfundet? Eller engagerer de sig bare på en anden måde?

Initiativet - politik vendt på hovedet
Tag nu Initiativet. Et parti, skabt af unge, som ikke har medlemmer, men er åbent for alle.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Initiativet har ikke noget partiprogram, men vil skabe samfundsudvikling gennem konkrete, politiske projekter, som brugerne melder sig til. Initiativet blev stiftet i 2018 af de tre 24-årige kammerater Holger, Mikkel og Sebastian.

Rasmus Kolbe har inviteret Holger Thorup på fastelavnsboller for at blive klogere på partiet, der har vendt begrebet på hovedet. Borgerne bestemmer, partiet hjælper dem.

- Vi får folk til at mødes på tværs af politiske skel, forklarer Holger Thorup.

- For os giver idet ingen demokratisk mening at sætte sig samme med dem, man i forvejen er enige med. Det kan være i klubben Venstre, hvor man kan sidde og være enige og enige og enige.

Først når det hele er kommet langt væk fra borgerne - altså når klubben er rykket ind på Christiansborg - begynder man at kæmpe på holdninger. For så møder Venstre for første gang SF og konstaterer, at hov, klubberne ikke er enige med hinanden. Det er alt for sent, man begynder at tale med hinanden på tværs af partierne, mener Holger Thorup

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

Påvirk lovene, mens de bliver lavet
Initiativets univers gør det overskueligt at være med til at påvirke debatten om f.eks. et lovforslag, mens det stadig kan påvirkes.

- Vi synes det er langt mere konstruktivt at gøre en forskel mens processen kører, i stedet for at sidde og være sur, når løbet er kørt, siger Holger Thorup.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- I stedet for at stille os ned foran Christiansborg og råbe, at politikerne skal være mere forstående og inddrage borgerne, så driller vi dem ved at sige: Vi anerkender slet ikke præmissen for måden, I bedriver demokrati på, men inddrager selv borgerne gennem vores direkte demokrati, fortæller Holger Thorup.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

Råb op
Rasmus Kolbe lader sig inspirere af samtalen med Holger Thorup og får selv lyst til at blive hørt. Han finder sin megafon frem og beslutter sig for at teste sin gennemslagskraft rundt om søerne i København.

- Mere tegning i folkeskolerne! Billigere busbilletter! Husk at stemme til Folketingsvalget, især hvis du er mellem 19 og 29 år!, råber han.

Uden den store effekt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Amalie Have er kendt for i en ung alder at råbe op som politisk aktivist for at forandre samfundet i en retning, hun synes er vigtig.

- En megafon kan virke super godt i aktivisme, men man skal være bevidst om, hvornår man skriger noget ud over en sø, mener Amalie Have.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Over et spil petanque taler de om, hvad der skal til for at ramme plet, når man vælger at gøre noget selv, i stedet for at vente på politikerne.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

- Forandringen skal komme nedefra, fra befolkningen. Det handler om at gå ud og organisere sig, og så sker der en ændring af attitude, fortæller Amalie Have.

- Vi har set det med Black Lives Matter og Women’s March. De startede med hashtags på nettet, fordi nogle befolkningsgrupper oplevede den samme uretfærdighed igen og igen. Det spredte sig, folk organiserede sig og lavede events og demonstrationer for at få ændret lovgivningen. Det er noget, vi ikke har gjort så meget i Danmark, fordi vi ikke er trænet til at stå op for vores værdier, vurderer Amalie Have.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

- Der er så få praktikere og så mange, der sidder ned og peger fingre af dem, der rent faktisk gør noget, som tør stille sig op, og som tør reagere på deres værdisæt og deres verdenssyn, siger Amalie Have

(Artiklen fortsætter under billedet)

Men aktivisme kommer også med en pris – især hvis man stikker af fra den kategori af meningsdannere, der ifølge Amalie Have får mest taletid i den offentlige debat.

- Det er meget én type, der får plads. Du skal helst hedde Jørgen, være 45+ år, hvid og have en akademisk baggrund, så må du godt sige noget. Hvis du ikke falder i den gruppe, kan det være rigtig svært, er Amalie Haves erfaring.

Se alle afsnit af Rasmus Kolbes jagt på demokratiet her

Når man stiller sig frem med et standpunkt, kan man også være sikker på, at nogen med et modsat synspunkt sviner en til.

Det kan være en af forklaringerne på, at mange unge ikke har lyst til at melde sig ind i den offentlige debat om, hvordan vores samfund skal være.

- Jeg tror bestemt ikke, vi er dovne i vores generation. Mange har rigtigt meget, de gerne vil sige, og rigtigt meget, de gerne vil ændre, men de tør ikke, siger Amalie Have.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

Hvis vi vil have flere unge til at engagere sig i udviklingen af samfundet, skal vi nok også være bedre til at tage imod nye idéer fra nye stemmer.

- Vi skal ændre debatkulturen, så alle kan komme ud med deres holdning uden at blive chikaneret, mener Rasmus Kolbe.

Det uperfekte demokrati
Samtalen med Amalie Have har rykket ved Rasmus Kolbes forestilling om det venlige demokrati, hvor alle er lige værdige, og alle har ret til at tale for deres værdier.

- Måske er demokratiet ikke så fejlfrit, som man kunne tro. Så hvis vi vil ændre verden, gælder det om at finde sammen med ligesindede og løfte i flok, konkluderer Rasmus Kolbe.

- Det, der ikke virker, er at sidde i sofaen og brokke sig ... eller løbe rundt om en sø med en megafon, erkender han.