Køen foran Stop Spild Lokalts madudlevering i Herlev er længere end normalt. Men det er der ikke noget nyt i. Der dukker nemlig flere og flere mennesker op, hver gang der deles mad ud.
- Det er blevet fordoblet på meget kort tid. Så vi render stærkt, og vores frivillige render stærkt, siger Lars Hansen, der er leder af Stop Spild Lokalt i Herlev.
Det er ikke fordi, man er fattig, det er bare fordi at tingene koster alt for meget
Hver uge bliver der afhentet mange tons overskudsmad fra lokale supermarkeder, som ellers skulle være smidt ud, men som i stedet bliver delt ud til folk i lokalområdet.
Cirka 300 mennesker får ugentligt gavn af overskudsvarer alene i Herlev.
Og Lars Hansen er da heller ikke i tvivl om, hvorfor flere og flere stiller sig i køen til den gratis madudlevering.
- Nogle gør det af økonomiske årsager, det er der nok ret mange, der gør. Især med de priser, vi ser i dag. Vi er ligeglade med, hvorfor folk gør det. Vi gør det, fordi vi gerne vil hjælpe, og fordi vi ikke vil smide alle de her varer ud, siger han.
Lige nu ser vi nemlig de største prisstigninger i næsten 40 år.
Feriehjælp og forbrugsmønstre
Hos Dansk Folkehjælp, der er den organisation i Danmark, der hjælper flest familier i nød med feriehjælp, mærker de også, hvordan folk får mere og mere svært ved at få enderne til at nå sammen.
- For det første slår vi en ny, historisk rekord. Det vil sige, at vi har fået pænt over 10.000 ansøgere til vores feriehjælpsprogram, og en anden ting, vi kan se, det er, at størstedelen af dem, der søger, er førstegangsansøgere, siger Klaus Nørlem, der er generalsekretær i Dansk Folkehjælp.
Hele 60 procent af dem der søger hjælp til at holde ferie hos Dansk Folkehjælp, søger nemlig for allerførste gang.
- De føler sig presset til at søge den her form for hjælp, for i realiteten har de ikke andre muligheder, hvis de gerne vil prøve at holde en uges ferie med deres børn, siger generalsekretæren.
De stigende priser får os også til at ændre den måde, vi handler ind på. Hos Dagrofa ser de i hvert fald en ændring i de varer, som vi kommer i kurvene.
- Når forbrugeren går ned og handler, så har de brug for en hvis tryghed, og når man handler i egne mærker, kan man handle både i god, bedre og bedst, så man spænder bredt over hele paletten, siger Michael Christensen, der er kategoridirektør for Dagrofa.
Forbrugeren vælger nu oftere det billige alternativ til fremfor mærkevarerne.
- Det betyder ret meget for os, at de vælger vores egne mærker til. Også at vi på nogle varer har et prisbilligere alternativ, end de traditionelle mærkevarer, så det er vi rigtig glade for, fortsætter han.
Stigende energipriser
Ikke nok med at priserne for dagligvarer stiger, så er der også sket enorme prisstigninger på brændstof.
Siden nytår er prisen for både en liter benzin og en liter diesel steget med over fem kroner.
Også priserne for el har været på himmelkurs. Det har fået fire ud af ti danskere til at omlægge deres energiforbrug indenfor de seneste seks måneder.
Det viser en undersøgelse fra Energistyrelsen.
Nu prioriterer folk i højere grad at bruge strøm, når den er billig. Det kan man eksempelvis gøre ved at time sin vaskemaskine til at starte om natten.
Tabuet bliver mindre
Tilbage i Herlev står de klar til at byde flere folk indenfor, så endnu flere kan få glæde af de overskudvarer, som Stop Spild Lokalt får af supermarkederne.
- Det er alle typer mennesker, der kommer her. Det er den studerede, den enlige pensionist og så er det også børnefamilierne, der er begyndt at komme her i langt højere grad end før, siger Lars Hansen, der leder Stop Spild Lokalt i Herlev.
Nu er det mere tåleligt at komme frem og stille sig i en kø, hvor folk før stod langs husmurene
Han mener, at det tidligere har været et stort tabu at være nødsaget til at hente sine dagligvarer gratis hos ham.
Men de høje priser har været med til at gøre det mere legitimt, da det nu er en nødvendighed for mange.
- Nu er det okay at sige, at det er ikke fordi, man er fattig, det er bare fordi at tingene koster alt for meget. Så nu er det mere tåleligt at komme frem og stille sig i en kø, hvor folk før stod langs husmurene, siger Lars Hansen.
