Adilje Fejzuli er albaner fra Makedonien. Hun har boet i Danmark i 22 år, og indtil i dag har hun ikke brugt sin stemmeret til et valg i Danmark. I dag stod hun i stemmeboksen i Frederiksgård Skole på Nørrebro og satte sit første kryds nogensinde.
På skolen tog de glade imod Adilje Fejzuli, da hun skulle stemme for første gang.
Vi var alle lidt rørte, da Adilje kom ud fra stemmeboksen
- Vi var alle lidt rørte, da Adilje kom ud fra stemmeboksen, siger Györgyi Csato, beskæftigelseskonsulent og etnisk specialkonsulent ved HKI.
Det er ikke helt tilfældigt, at Adilje Fejzuli gjorde brug af stemmeretten i dag. Som en del af et integrations- og beskæftigelsesprojekt på Nørrebro og i Københavns Nordvestkvarter er arbejdsløse indvandrerkvinder nemlig blevet undervist i demokrati, kommunal- og regionsvalg. 24 kvinder deltog i projektet.
Problemet at få kvinder af anden etnisk herkomst og deres efterkommere til at stemme er nemlig stort.
Indvandrerkvinder stemmer ikke
Kun 42,5 procent af indvandrere og efterkommere bruger deres stemmeret ved valg i Danmark. Samtidig er stemmeprocenten blandt denne gruppe faldende.
For at kunne forstå det danske arbejdsmarked, som kvinderne i dette projekt kommer ud på, er de også nødt til at forstå det danske samfund og vores demokrati.
Hvis man zoomer ind på København, så er problemet også stort i hovedstaden. Mere end halvdelen af de 24 etniske minoritetskvinder i projektet havde aldrig stemt til et Folketings- eller et Kommunal- og regionsvalg. Dette til trods for, at flere af dem har boet i Danmark i mere end 30 år.
Det fik Hans Knudsen Instituttet, der samarbejder med Københavns Kommune, til at undervise kvinderne i demokrati og valg.
- For at kunne forstå det danske arbejdsmarked, som kvinderne i dette projekt kommer ud på, er de også nødt til at forstå det danske samfund og vores demokrati, forklarer Caroline Henriques, borgervejleder ved HKI.
Krydset blev fejret med manér
Da Adilje Fejzuli havde sat krydset, inviterede hun sine undervisere fra kurset og kursets 23 andre kvinder.
Hun er et symbol på, at kvinderne på kurset er gået fra at vide meget lidt om demokrati og opbygningen af danske samfund til at være meget engagerede.
- Hun er et symbol på, at kvinderne på kurset er gået fra at vide meget lidt om demokrati og opbygningen af danske samfund til at være meget engagerede. Nu diskuterer de problemstillinger som bandekonflikt, skoledagens længde og har sågar stillet spørgsmål til politikere ved vælgermøder, vi har været til, forklarer Györgyi Csato, beskæftigelseskonsulent og etnisk specialkonsulent ved HKI.
Hun forklarer videre:
- Langt de fleste på kurset stemte til valget, og det er et kæmpe fremskridt i forhold til integration i Danmark og på det danske arbejdsmarked, siger Györgyi Csato.
