Indvandrere tør ikke søge ind på Politiskolen

Rygter om racisme i politiet er en af årsagerne til at så få udlændinge bærer politiuniform, mener eksperter. Politiet erkender den rå tone. Det skriver Urban.

I mandags begyndte et
nyt hold politiaspiranter på Politiskolen i København. De er 112
i alt. Kun en har en anden etnisk oprindelse end dansk. Og
ifølge politikommissær Kaj Verner Larsen er det ikke
nok.»Målsætningen er fire procent, så det ser ikke for godt ud i
år,« siger Kaj Verner Larsen, der arbejder med rekruttering. I
følge skolelærer og dansk-pakistaner Kashif Ahmad har det
særligt én forklaring:»Jeg kan fremvise de første hundrede
eksempler på tosprogede, som er blevet udsat for skjult racisme
fra politiet. Det er velintegrerede, veluddannede tosprogede, vi
taler om. Så det er ikke så mærkeligt, at nogle vælger
politiuddannelsen fra,« siger Kashif Ahmad til Urban.Kaj Verner
Larsen vil ikke afvise, at den 'rå tone', som af og til benyttes
af politiet, kan være med til at skræmme nogle nydanskere væk
fra politiuddannelsen. »Men meget af det bygger på myter og
fordomme, og det prøver vi at få ændret blandt andet ved at
bruge de indvandrere, vi allerede har i korpset, som
rollemodeller,« siger han. Ifølge lederen af det
socialpædagogiske tilbud Sjakket på Nørrebro bliver mange unge i
udsatte miljøer inspirerede af en gangstermentalitet, hvor
politiet bliver fjende nummer 1. »Som helt unge vil mange gerne
ind i politiet. Men når nydanskerne så bliver ældre, inspireres
de af den gangstermentalitet, som er gældende hos deres
kammerater. Og så vælger de politiet fra,« siger Koshrow
Payat.Løsningen er bl.a. at sætte tidligt ind med sunde
fritidstilbud, så de unge ikke forfalder til småkriminalitet. I
alt er 1,7 procent af de nye politiaspiranter fra ikke vestlige
lande. Sidste år var tallet 4 procent. Det samlede tal for
nyoptagne aspiranter er i år 176, da der også begyndte et hold i
februar, hvoraf endnu to er fra ikke-vestlige lande.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik