Indvandrere overtager kirker

Mens folkekirken oplever stadig færre kirkegængere søndag formiddag, vokser kristne indvandrermenigheder, og om få måneder viger en dansk folkekirke for første gang fra kirkebænkene søndag formiddag for en immigrantmenighed, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag.

International Community Church lejer med virkning fra september Fredens Kirke på Østerbro i København, mens den danske menighed og præst Børge Rasmussen må gå de 350 m til sognets anden kirke, Nazaret Kirke, for at holde gudstjeneste.
- Både for mig og menigheden er det trist at skulle forlade dette smukke kirkerum, men generelt har menigheden taget godt imod det. Der er plads til os i Nazaret Kirke, og på den måde kan vi både hjælpe en anden kristen menighed og få lejeindtægter, siger Børge Rasmussen.
København Stift besluttede for nylig, at 10 af stiftets 89 kirker skulle tages ud af drift. Domprovst i Københavns Stift Anders Gadegaard forventer, at flere menigheder i fremtiden vil leje kirken ud eller arrangere fælles gudstjenester med immigrantmenigheder.
De fleste af landets ca. 170-180 såkaldte immigrantmenigheder holder til i København, og her er ca. hver tredje kirkegænger i dag medlem af en immigrantmenighed. De mangler plads til at holde gudstjeneste og låner eller lejer sig i dag bl.a. ind i folkekirker, når kirkerne ikke bliver brugt. Madelevatoren og keglebanen er her endnu og vidner om, at Fredens Kirke ikke altid har været folkekirke. Før det slanke tårn blev bygget, og Guds ord flyttede ind i 1900, lå danserestauranten "Sortedamslund" i bygningerne i Ryesgade.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik