Ninna Thomsen, Sundheds- og omsorgsborgmester, Kbh. (SF) vil ansætte et korps af tosprogede omsorgsformidlere Foto: Lorry

Indvandrere får mindre hjemmepleje

Ældre indvandrere og efterkommere i København får kun halvt så ofte besøg af kommunens hjemmepleje som de etnisk danske ældre. Og det på trods af, at de ældre indvandreres helbred er dårligere end danskernes.

Det viser en endnu ikke offentliggjort rapport fra Københavns Kommune.

Og det kan have negative konsekvenser for både de ældre indvandrere selv, men også for samfundet, mener ÆldreForum, der er et råd under Social- og Integrationsministeriet.

To af de steder, hvor hjemmeplejens støvsugere og sygeplejersker kommer mindst ud, er i lejlighederne på Nørrebro, hvor de ældre med ikke-vestlige oprindelse bor. De ældre indvandrere modtager nemlig kun halvt så ofte pleje som de etnisk danske ældre.

Det skyldes desværre ikke, at de ældre indvandrere er mere raske end andre - faktiske er deres helbred dårligere, viser undersøgelser fra Kolding og Region Midtjylland.

Ældre indvandrere ved ikke, de kan få hjælp

Årsagen er især, at de ældre indvandrere slet ikke ved, at de kan få hjælp i form af rengøring, personlig pleje, plejehjem eller hjælpemidler som for eksempel rollatorer. Og så mangler der plejetilbud, som tager højde for sproglige og kulturelle forskelle.

Problemet er generelt, og konsekvenserne er klare, mener ÆldreForum, der er et uafhængigt råd under Social- og Integrationsministeriet.

- De ældre får et dårligere liv, familierne belastes, og det kommer til at koste samfundet dyrt i hospitalsindlæggelser, hvis kommunerne ikke får fat i den her gruppe, siger rådets formand, Ove E. Dalsgaard til DR P4 København.

Tilbud matcher ikke indvandrernes behov

Ofte er det på grund af sprogproblemer og uvidenhed, at de ældre indvandrere ikke henvender sig til kommunen for at få hjælp, når de bliver syge og svage, fortæller 45-årige Kausar Qureshi fra Pakistan. Hun driver et træningstilbud til ældre indvandrere med navnet 'Bevar dig vel' ved siden af sit arbejde i Forebyggelsescenter Nørrebro.

ÆldreForum peger også på, at kommunernes hjemmepleje og plejeboliger ikke matcher indvandrernes behov i tilstrækkelig grad. En pointe der bakkes op i en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra sidste år.

- Der har ikke været særligt fokus på de ældre indvandrere. Der er særligt behov for mere tosproget personale, siger formand Ove E. Dalsgaard, og understreger, at behovet kun vil vokse.

Borgmester vil ansætte korps af tosprogede omsorgsfamilier

Sundheds- og Omsorgsborgmester i København, Ninna Thomsen, er enig i, at kommunen ikke har gjort nok de sidste år, men har samtidig et forslag til forbedringer klart.

Hun vil ansætte et korps af tosprogede omsorgsformidlere, som skal tage rundt og tale med de ældre og deres familier i moskéer og til eid-fester for eksempel.

- Der er en masse fordomme om dansk hjemmepleje, og de er vigtige at få brudt ned, siger Ninna Thomsen til DR P4 København. Hun henviser også til det nye etniske plejehjem, som er på vej i København, som en løsning på problemet.

De ældre med ikke-vestlig baggrund udgør i dag seks procent af befolkningen over 67 år i København - svarende til 2.700. Antallet af ældre indvandrere forventes dog at være tredoblet i 2030.