Indvandrere bryder den sociale arv

Unge med indvandrerbaggrund er bedre end danske unge med samme sociale vilkår til at bryde den sociale arv, skriver Berlingske Tidende.

De sidste ti år er et stadigt stigende antal
indvandrere kommet i uddannelse, og en væsentlig årsag er, at
det er lykkedes de unge at bryde med deres forældres svage
tilknytning til arbejdsmarkedet og lave uddannelsesniveau. Det
er en af konklusionerne i en ny, omfattende undersøgelse fra
Rockwool Fondens Forskningsenhed.

»Det går godt med at bryde den
sociale arv for indvandrere. Hvis man f.eks. ser på tyrkere, så
uddannede de sig for ti år siden mindre end sammenlignelige
danskere, men i dag gør de det mere end danskerne,« siger
forskningschef Torben Tranæs, cand.polit., ph.d. og
forskningschef i fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Tal fra
undersøgelsen viser, at unge danskere i dag har den laveste
sandsynlighed for at bryde med den sociale arv sammenlignet med
de forskellige indvandrergrupper.I 1997 var kun hver femte af de
20-24-årige med indvandrerbaggrund i gang med en eller anden
form for uddannelse. Ti år senere er tallet næsten fordoblet til
38 procent.

Dermed halter gruppen også i mindre grad bagefter de
jævnaldrende etnisk danske unge, hvor antallet under uddannelse
de seneste ti år er steget fra 36 til 46 procent. »Det har en
oplagt samfundsøkonomisk betydning, fordi det gør det nemmere at
få en høj beskæftigelse og en større indtjening i samfundet,«
siger Torben Tranæs.

Mange unge indvandrere er vokset op med
forældre, der kun har en grundskoleuddannelse og ringe
tilknytning til arbejdsmarkedet, mens det kun gælder en lille
gruppe etniske danskere.

Når indvandrere er bedre end danskere
med en sammenlignelig baggrund til at bryde med deres forældres
sociale mønstre, skyldes det, at der er mange skjulte ressourcer
hos netop den gruppe, vurderer Torben Tranæs.
Integrationskonsulent Mehmet Yüksekkaya mener, at mange
indvandrerunge har en stærk motivation for at bryde med deres
forældres sociale mønster.

»De har oplevet så mange kulturelle
nederlag i deres barndom og set deres forældres isolation som
følge af, at de ikke har klaret sig godt på jobmarkedet eller
har kunnet tale ordentligt dansk,« siger han. Lige muligheder
for at bryde med den sociale arv står højt på regeringens
politiske dagsorden.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
glæder sig da også over udviklingen, men mener blot, det bør
anspore til at gøre endnu mere: »Jeg håber ikke, at det bliver
en sovepude, for det er jo ikke nogen trøst for den enkelte, der
ikke får en uddannelse. Der er stadig langt større
arbejdsløshedsprocent blandt indvandrere end andre.«