Foto: TV 2 Lorry

Indvandrerbørn har dobbelt så stor risiko for at blive for tykke: "Ubehagelig forskel"

En ny rapport viser, at risikoen for sundhedsproblemer blandt børn af indvandrere er betydeligt større end blandt etnisk danske børn. Det ses især, når sundhedsplejersken forlader familien.

Region Hovedstaden har netop udgivet den hidtil største undersøgelse af børns sundhed ud fra deres etniske baggrund.

Undersøgelsen strækker sig over hele 14 år og omfatter mere end 130.000 børn i regionen.

Det nye studie viser en klar tendens: Risikoen for sundhedsproblemer er betydeligt større blandt børn af indvandrere og efterkommere.

- Når man starter i skolen og er indvandrerbarn, så er der dobbelt så stor risiko for, at man er overvægtig, forsinket sprogudvikling og svage sociale kompetencer, siger Bjørn Evald Holstein, der er børnesundhedsforsker og professor emeritus.

Læs også Mangel på arbejdskraft: Her sidder fire nationaliteter om bordet

Det bemærkelsesværdige er, at forskellene først for alvor opstår fra børnene er fyldt 8-10 måneder og frem til skolestart.

- Der er kommet nogle lidt ubehagelige forskelle i børns sundhed, siger han.

03:16

Undersøgelsen omfatter 12 kommuner og kan bruges til en mere målrettet indsats f.eks. fra sundhedsplejersker.

Luk video

I Albertslund ses det tydeligt

Det er et billede, man genkender hos sundhedsplejen i Albertslund, hvor 37 procent af kommunens børn er af indvandrere og efterkommere.

I Albertslund fortsætter sundhedsplejersken besøget til familierne, selvom barnet er over 10 måneder gammelt. Foto: TV 2 Lorry

- Vi kan jo se, at vi har mange børn, der er overvægtige, flere børn der ikke er motorisk alderssvarende, og børn der er udfordret på det sproglige og sociale, siger Hannah Glimann, der er ledende sundhedsplejerske i Albertslund.

Til forskernes overraskelse viser analysen, at forhold som forældrenes uddannelsesniveau og alderforskel ikke er den væsentligste forklaring på de sundhedsmæssige forskelle.

I stedet spiller forskellig sundhedsadfærd en afgørende rolle.

- For eksempel bliver der røget mere i ikke danske familie, de spiser måske mindre sundt, de har måske mindre regelmæssige måltidsmønstre, Bjørn Evald Holstein.

Læs også Reem gik fra forsørgelse til chef

Sundhedsplejersken skal fortsætte

Så derfor er det afgørende at følge børnene tættere frem mod skolestart, lyder forskernes konklusion. Og det har man allerede gode erfaringer med i Albertslund. 

I stedet for blot at tilbyde de sædvanlige fem besøg fra sundhedsplejersken i barnets første 10 måneder, kommer sundhedsplejen også gerne på nye besøg i de efterfølgende år, hvis en familie har behov for yderligere hjælp og vejledning.

- Det kan handle om at få barnet til at sove, den mad, som barnet skal have, siger Hannah Glismann

- Hvis man har en mere systematisk opfølgning igennem sundhedsplejersker, vil rådgivning og henvisning kunne klare mange ting, siger Bjørn Ewald Holstein

Et budskab som Region Hovedstaden nu vil arbejde videre med. For hvorfor helbrede, når man kan forebygge?

Et nyoprettet udvalg for forebyggelse vil med resultaterne fra den nye undersøgelse gå i dialog med kommunerne om, hvordan man sætter bedst ind.

- Hvis vi ikke forebygger nu, så kan et barn blive syg på længere sigt og være mere sengeliggende. Så hvis vi kan forebygge allerede nu og få sunde og raske børn, så er det en gevinst for Danmark, siger Qasam Nazir Ahmad, Alternativet, der er formand for Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng.

Mens risikoen er større for sundhedsproblemer blandt børn af danskere med anden etnisk baggrund, konkluderer rapporten til gengæld, at de er mere glade for at gå i skole end etnisk danske børn.