Indsamling til muslimsk gravplads efter vandalisme

Flere gravsten blev væltet eller ødelagt på den muslimske gravplads på Vestre Kirkegård. Nu er der startet en indsamling til reparation af gravstederne.

Otte gravsteder på den muslimske gravplads på Vestre Kirkegård blev ødelagt i weekenden d. 25.- 26. februar. 

Flere gravsten blev væltet eller smadret af ukendte gerningsmænd. 

Nu er der startet en indsamling på indsamlingsportalen Booomerang.dk, hvor folk kan donere penge til de familier, der har fået ødelagt deres afdødes gravsteder.

- En hurtigt rundringning til stenhuggere fortæller os, at gravsten koster fra omegnen af 5.000 kr. og opefter. Vi har sat målet for indsamlingen til 80.000 kr., så de otte pårørende familier hurtigst muligt kan få afsluttet denne forfærdelige hændelse, uden at skulle tænke i økonomi, skriver Natasha Al-Hariri og Steve McFarland, der er folkene bag indsamlingen på Booomerang.

I skrivende stund har 85 personer doneret penge. Det er blevet til knap 11.000 kroner. 

På Booomerang står der, at initiativet er støttet af Tro i Harmoni, Dansk Islamisk Center, Mino Danmark, Medborgerne og det Det Jødiske Samfund i Danmark.

Københavns Politi efterlyser pårørende, for at finde ud af, præcis hvornår hærværket er sket.

Politiet kan kontaktes på telefon 114. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik