Foto: TV 2 Lorry

Indrettede skunk-laboratorie i villa

Tre mænd er tiltalt for at have indrettet et avanceret skunk-laboratorie i en lejet villa på Amager.

En flok betjente fra Københavns Politi blev mødt af et spektakulært syn, da de i midten af juni trængte ind i en mistænksom villa på Amager.

Det fortalte en af betjentene her til formiddag i Københavns Byret, hvor tre vietnamesiske mænd er tiltalt for planer om at producere 84 kilo skunk.

Villaen virkede ifølge betjenten mistænkelig allerede udefra. Alle ruderne var dækket med sort plastic. Indenfor var flere af rummene indrettet som væksthuse til skunkplanter med varmelamper og store udsugningsanlæg.

Udover tiltalen for skunkproduktion er de tre mænd på 28, 31 og 40 år også tiltalt for at have stjålet strøm fra Dong Energy for over 143.000 kroner og udøve hærværk på det lejede hus for 237.245 kroner.

Det forventes, at de tre mænd får en dom senere i dag.