Indre by uden varmt vand

En stor del af fjernvarmekunderne i det indre København får lige nu koldt vand ud af den varme hane.

Det er som så mange andre steder lørdagens skybrud, der har sat fjernvarmeforsyningen ud af spillet, skriver DR København.

I mange ejendomme står forsyningsrørene nemlig under vand, og det betyder, at varmtvandsforsyningen ikke fungerer.

Vandet skal væk, før det varme vand kan sendes ud i systemet igen, fortæller forsyningsdirektør i Københavns Energi, Astrid Birnbaum:

- Når kældrene er fyldt, og vores rør er oversvømmet, så skal vi have det vand op af kældrene, før vi kan åbne for det varme vand, siger hun til DR København.

Det er ikke Københavns Energi, der skal tømme kældrene for vand, men derimod ejeren, der skal have gang i pumperne, før det varme vand igen kan løbe ud af hanen.

Er du en af dem, der står uden varmt vand, kan du blive opdateret på Københavns Energis hjemmeside - adressen er ke.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik