Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Inderhavnsbroen er svimlende dyr: 110.000 på knap to uger

Driftsudgifterne til den berømte og berygtede Inderhavnsbro i København er svimlende i øjeblikket. Det skyldes vagtbemanding på begge sider af broen.

Efter tre års forsinkelse blev Københavns Inderhavnsbro åbnet den 7. juli i år.

- Nu kan den bro, som vi københavnere har ventet så længe på, endelig tages i brug, sagde Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Morten Kabell (EL), til TV 2 Lorry på åbningsdagen.

Læs også: Endelig! Inderhavnsbroen åbner torsdag aften​

Men selvom glæden har været stor blandt borgerne og på Københavns Rådhus, må byens økonomiforvaltning klø sig ekstra i hovedet, for at få regnskabet til at gå op.

Broen blev i 2006 doneret af A.P Møller Fonden med et gavebrev på i alt 165 millioner kroner. Siden er prisen blevet opjusteret flere gange og i 2014 lød prisen på omkring 240 millioner kroner, hvoraf Københavns Kommune skulle finansiere omkring 60 millioner kroner til projektet.

Men selv om broen nu er åbnet og glade københavnere hver dag går eller cykler over Københavns inderhavn, må flere fra kommunen sidde med lommeregneren fremme og se prisen for driftsomkostningerne stige dag for dag.

Det skyldes, at kronerne dagligt triller fra rådhuset mod de nyasfalterede veje og glatte belægning på Inderhavnsbroen og lige ned i fire vagters lommer.

Det viser nye tal fra fagbladet Ingenøren, der afslører, at broen har kostet næsten 110.000 kroner i driftsudgifter siden dens åbning.

Kommunen forsvarer sig med udgiften med henvisning til sikkerhed for både borgere og turister, som skal vænne sig til, hvordan broen åbner og lukker, skriver Ingenøren.

- Det er en ny bro i byen, som der har været stor interesse for. Derfor, når der er masser af turister i byen, og nysgerrigheden fra borgernes side er stor, vil vi ikke løbe nogen risiko. Det er en midlertidig løsning, fortæller centerchef for Københavns Kommune Karen Margrethe Krogh til Ingenøren.

Vagter er gængs kutyme

Til TV 2 Lorry melder kommunen, at det er gængs kutyme, at de anvender brovagter ved nye broåbninger.

Forud for broåbning bliver der både signaleret med rødt lys og varselssignal, men det er ifølge kommunen ikke nok. Folk kender nemlig ikke signalerne, der kalder til landgang, og der er brug for assistance, for at tilvænne brugerne af broen til at have rette adfærd.

Derfor har Københavns Kommune indkaldt midlertidig forstærkning i form af fire assisterende brovagter for at sikre brugerne af Inderhavnsbroen. 

De skal i en kortere periode assistere den faste brovagt under dagens broåbninger. 

Og selvom beløbet kan virke svimlende, er antallet af brovagter allerede reduceret. Igår blev antallet af brovagter nemlig halveret på morgenvagten, da kommunen har vurderet, at menneskestrømmen er aftagende på det tidspunkt.

Københavns Kommune oplyser videre til TV 2 Lorry, at de forventer at reducere aftenvagten til to vagter, før de helt fjernes, og broen efter opstartsperioden kun er under opsyn af den faste brovagt i styrhuset.

Til Ingenøren udtaler Karen Margrethe Krogh, at det er en balancegang, hvorvidt brosikkerhed er argument nok for at bruge 110.000 kroner af borgernes skattepenge på vagter.

- Det bliver et etisk/moralsk spørgsmål. Vi har valgt løsningen her, fordi vi ikke vil gå på kompromis med borgernes sikkerhed, konkluderer centerchefen til Ingenøren.

 

Fakta om inderhavnsbroen

2006: Både Realdania og A.P. Møller Fonden tilbyder at betale for tre broer fra København til Amager, så cyklister og gående får lettere adgang til området omkring Operaen. Kommunen ender med at takke ja til A.P. Møller Fondens tilbud om et gavebrev på 165 mio. kr.

2009: Det britiske ingeniørfirma Flint & Neill, som er ejet af Cowi, vinder konkurrencen om Inderhavnsbroen.

2011: Fonden skal betale 30 mio. kr. i moms, så kommunen indvilliger i at betale for bygherreudgifter og ekspropriationer. Desuden er der større udgifter til bl.a. spunsning end forventet, så Borgerrepræsentationen bevilger 34,4 mio. kr til projektet, der nu har et samlet budget på 202,2 mio. kr. Pihl & Søn vinder entreprenørudbuddet. Broerne forventes færdige i februar 2013.

2012/2013: Pga. ekstraomkostninger til byggestyring, rådgivning og advokater bevilger Københavns Kommune yderligere 23,5 mio. kr. til projektet.

2013: Problemer med stålleverancen betyder, at Pihl & Søn bliver et halvt år forsinkede. Yderligere fejl i projektet viser sig, men i august går Pihl og Søn konkurs. Måneden efter hæver kommunen kontrakterne og leder efter nye entreprenører. I oktober skyller stormen Bodil vand ind i broens maskinrum.

2014: A.P. Møller Fonden bevilger 13,2 mio. kr yderligere. Kommunen hyrer DSSM A/S til at gøre Inderhavnsbroen færdig til årskiftet 2014/2015. Den samlede pris for alle tre broer er nu 305 mio. kr, hvoraf kommunen skal betale 107 mio. kr.

I august viser betonprøver, at der er for lidt armering i både brofæster og brodæk. Entreprenøren ender med at tilføre ca. 100 ton armering.

2015: Brodækkene monteres, men hurtigt viser tests, at wirerne støder på, og en knækket bolt i boogiesystemet afslører, at det er underdimensioneret. Systemet skal redesignes og åbningen udskydes igen.

2016: Københavns Inderhavnsbro åbner for de københavnske borgere den 7. juli.

Kilde: Ingenøren / ing.dk