Indbrudsbølge ind over boliger

Politiet mener, at organiserede østeuropæiske tyvebander hærger Rudersdal og Furesø, og at de muligvis forsvinder på cykel og med S-toget efter at have afleveret tyvekosterne på et opsamlingssted.

35 natlige indbrud på syv dage. Rudersdal, Furesø,
Lyngby-Taarbæk og Gentofte har siden den 8. september oplevet en
massiv stigning i villaindbrud. Politiet mener, at det er
østeuropæiske tyve, der står bag, og noget tyder på, at de især
sætter pris på at tage på togt torsdag og fredag nat. Nu sætter
politiet ind med ekstra patruljering.- Vi er gevaldigt hærget af
natlige indbrud, hvor tyvene kommer ind ved at underbore
hasperne på vinduer og terrassedøre, siger vicepolitikommissær
Carl Karkov fra Nordsjællands Politi.I tre tilfælde er tyvene
blevet opdaget af husets beboere, mens de var i gang med
indbruddet. Alle tre gange var det sket omkring klokken to.
Politiet formoder derfor, at det er det foretrukne tidspunkt for
dem at operere på, ligesom der har været flest indbrud på
torsdage og fredage. Politiet har også en teori om, at tyvene
kører på cykel.- Vi har et vidne, der insisterer på, at han
havde revet sin indkørsel aftenen før, han havde indbrud. Og
næste morgen var der spor efter cykeldæk, forklarer Carl
Karkov.I et forsøg på at fange tyvene har Nordsjællands Politi
de seneste morgener haft patruljer til at overvåge
S-togstationerne i området på det tidspunkt, hvor de første
morgen-tog begynder at køre.- Vi har stoppet flere østeuropæere
på dette tidspunkt, men de har ikke haft noget ulovligt på sig.
Vi har en formodning om, at der ude i områderne holder nogle
biler, som samler tyvekosterne fra nattens arbejde sammen, siger
Carl Karkov, som opfordrer folk til at holde øje og kontakte
politiet, hvis de ser noget mistænkeligt.Den værst hærgede
villavej er Dronninggårds Allé i Holte, hvor der tirsdag i
sidste uge var otte indbrud på samme nat.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik