Imponerende billeder: Sådan laver man et svømmestadion

Royal Arena er nu klar til EM i svømning.

I januar 2017 åbnede Kronprins Frederik Københavns nye multiarena, mens rocklegenderne fra Metallica kort efter kunne teste akustikken under en udsolgt koncert. 

Sidenhen har verdensstjerner som Sting, Gorillaz og John Mayer besøgt stedet, ligesom Danmarks hidtil største eSports-turnering netop er afholdt. 

Nu skal Royal Arena så lægge både gulv og vand til EM i svømning, og derfor har man bygget et snorlige og 25 meter langt konkurrencebassin samt et træningsbassin i salen.

Millioner af liter

Det er et italiensk firma, der har stået for projektet, da de før har bygget svømmestadions til både OL, VM og EM.

Og det er måske en meget god idé at lade eksperterne om at gøre det, da meget kan gå galt, når man skal arbejde med 1,3 millioner liter vand, som er det, konkurrencebassinet rummer, og 800.000 liter vand, som træningsbassinet indeholder. 

30 personer har stået for at bygge de to pools, mens 20 personer har lagt det midlertidige gulv i Royal Arena. Og hele arbejdet har sammenlagt kun taget 10 dage. 

I øvrigt tog det kun et døgn at fylde samtlige liter vand i bassinet. 

Fakta om EM i svømning, 13. til 17. december i Royal Arena

- 38 danske svømmere repræsenterer Danmark.

- Cirka 700 svømmere fra 45 lande kommer til København.

- Der konkurreres om i alt 40 sæt medaljer.

- Der er plads til 6.500 tilskuere af gangen i EM-arenaen.

- Indtil videre er der solgt billetter til tilskuere i 28 lande, og over 20 procent af de solgte billetter er solgt til udenlandske tilskuere.

- Hver dag fra onsdag den 13. til søndag den 17. december vil være indledende løb om formiddagen og semifinaler og finaler om aftenen.

- Arrangementet kan følges på TV 2  og TV 2 Sport, som har tv-rettighederne.

Hent programmet her: http://euroswim2017.com/Om-EM/Program/

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik