Imerco fyrer 125 medarbejdere

125 medarbejdere i butikskæden Imerco vil inden månedens udgang have fået en fyreseddel, svarende til 10 procent af medarbejderstaben i Imerco.

Dermed melder køkkenudstyrskæden sig i rækken af virksomheder,
der må tage konsekvenserne af den økonomiske krise.
- Vi må også forholde os til den økonomiske situation.
Julehandlen har ikke været god for os. Vi har ikke nået niveauet
fra sidste år, og samtidig må vi ruste os til 2009 i forhold til
den økonomiske opbremsning, forklarer administrerende direktør
ved Imerco, Ib Berntsen, de mange fyringer.
Imerco, der har hovedkontor i Høje-Taastrup, har i alt 1200
medarbejdere fordelt på 155 butikker i hele landet, og det vil
være forskelligt fra butik til butik, hvordan fyringerne
rammer.
- Vi skal ind og se på, om omsætningen i de forskellige
butikker også passer med den lønudgift, der er til personale.
Sammen med en række kontaktpersoner i butikkerne håber vi så at
finde en hurtig løsning, så alle får besked inden månedens
udgang, siger Ib Berntsen.
Han påpeger, at fyringerne også er et led i en
effektiviseringsproces, hvor der skal bruges mindre tid på
prismærkninger.
- Det projekt udgør besparelser svarer til 75 af de fyrede
medarbejdere, understreger Berntsen.
Medarbejderne i de enkelte Imercobutikker blev informeret om
de forestående fyringer, da de mødte på arbejde i morges.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik