02:42

Ilknur Kekec fra Høje Taastrup idrætsforening er en sand ildjæl, og det regner ned over hende med anerkendelse. Video: TV 2 Lorry

Ildsjælen Ilknur får indvandrerfamilier til fodbold

Den unge kvinde Ilknur Kekec har modtaget en frihedspris for hendes arbejde med at fortælle indvandrerfamilier om fodbold og foreningsdanmark.

For Ilknur Kekec er hver en træningstime vigtig.

- Jeg har altid brændt for at spille fodbold. Det har jeg gjort, siden jeg var en lille pige.

Men den vigtigste kamp for 25-årige Ilknur Kekec er ikke på fodboldbanen. Hendes forældre, der har kurdisk-tyrkisk baggrund, kendte ikke til foreningslivet i Danmark.

Det var derfor, jeg valgte at tage kampen op. Ikke kun for min egen skyld, men også for alle andre piger

Ilknur Kecek

Og derfor skulle hun derfor kæmpe for at få lov til at spille fodbold.

- Det var derfor, jeg valgte at tage kampen op. Ikke kun for min egen skyld, men også for alle andre piger, siger hun og tilføjer:

- For at vise forældre med anden etnisk baggrund, at fodbold også er for piger og ikke kun for drenge. 

Læs også Global megaevent kommer til København: "Vi vandt WorldPride!"

Som blot 13-årig startede Ilknur som frivillig træner, og siden har hun blandt andet besøgt forældre med anden etnisk baggrund end dansk for at fortælle dem om fodbold og det danske foreningsliv.

Det har blandt andet betydet, at 16-årige Sedef Selek nu spiller fodbold.

Da hun hørte Ilknurs historie, så tænkte hun, at der er noget anderledes ved fodbold

Sedef Selek

- Min mor har ikke selv prøvet det her. Så hun tænkte, at livet skulle være som i hendes tid. Men da hun hørte Ilknurs historie, så tænkte hun, at der er noget anderledes ved fodbold, siger Sedef.

Samtidig har den ihærdige ildsjæl været med til at danne et team af forældre, der skal fortælle de gode historier til andre indvandrere.

Det er en kæmpe ære at få prisen fra statsminsiteren. Det havde jeg aldrig forventet

Ilknur Kecek

- Vi samler forældrene og giver dem gratis kaffe og fortæller dem om den forening, som børene også er medlem hos, siger Sema Nur Demir, der er en del af forældreteamet.

I lørdags modtog Ilknur Kekec Venstres Frihedspris for sit arbejde med unge indvandrerpiger. Samtidig modtog hun en check på 10.000 kroner, men den vigtigste anerkendelse finder hun et helt andet sted.

- Så snart de siger 'Ilknur, ej hvor er det fedt, du har hjulpet mig, eller ej hvor er det fedt, du har lært mig at sparke' det er en kæmpe anerkendelse for mig. Men det er en kæmpe ære at få prisen fra statsminsiteren. Det havde jeg aldrig forventet, fortæller hun. 

Læs også Lyserød lørdag: Kajak-kvinder med kæmpe kasser indtog Furesø