Foto: alarm112danmark.dk

Ildebrand tager fat i bygning midt i København

Klokken 13.16 modtog brandvæsenet en anmeldelse om brand i Nansensgade. Ingen personer er kommet noget til.

Opdatering klokken 17.17: Hovedstadens Beredskab oplyser nu, at branden er under kontrol.

Hovedstadens Beredskab arbejder onsdag eftermiddag i en bygning i Nansensgade i København, hvor der er udbrudt ildebrand.

Det oplyser vagtchef Kristian Næsted til Ritzau.

- Der er kraftig røgudvikling fra taget, men branden er ikke brudt igennem. Der er meldinger om, at branden har spredt sig til en anden etage, nemlig fjerde sal, siger han.

Der er intet, der tyder på, at der er nogle personer, der er kommet til skade i forbindelse med branden.

01:47 Luk video

Læs også Brand på losseplads

Kan tage længere tid at slukke

Anmeldelsen tikkede ind klokken 13.16.

Kristian Næsted siger kort før klokken 14, at han ikke ved, hvor længe arbejdet i Nansensgade kommer til at tage.

- Det afhænger af, hvor meget den har fået fat, og hvorvidt vi kan nå at knække brandforløbet, inden det udvikler sig til en reel tagbrand. Det kommer meget an på, hvor varmepåvirket trækonstruktionerne i bygningen er, siger han.

Det vides ikke, hvordan branden opstod.