Ildebrand lukker strandvej: Beredskab tilkalder assistance

Opdateret: Amager Strandvej er ikke afspærret længere:

En heftig ildebrand har spredt sig i en lagerhal på ved Amager Strandvej fredag middag. 

Derfor er vejen spærret for bilister på strækningen mellem Prags Boulevard og Øresundsvej. 

Flammerne er ikke sådan lige at komme til livs, og Christianshavns Brandstation har blandt andet fået assistance fra Tårnby:

- Bygningen er af en speciel konstruktion, så vi kan ikke bare sprøjte vand på udefra, forklarer vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab Kristian Næstved til TV 2 Lorry. 

- Vi skal ind i bygningen, siger han. 

 
 
Foto: alarm112danmark.dk

Klokken 12.45 er beredskabet igang med to brandstiger, to sprøjter og en ekstra vandtank. 

- Vi forventer at arbejdet vil fortsætte i hvert fald tre timer endnu, men det er jo svært at sige noget om, fortæller operationschefen. 

- Det bliver en længerevarende indsats. 

Ingen mennesker skulle være i fare. Man forventer ikke, at branden vil udvikle giftig røg.

 
 
Foto: Google maps

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik