Opdatering: Igen åbent for trafik på vej med ildebrand

OPDATERING KLOKKEN 12.50:
Københavns Politi oplyser, at røgdykkere ikke har fundet nogle tilskadekommende. 
Det drejede sig om ild i en vinduesramme. 
Vejen åbnes igen for gennemkørsel. 

____________________________________________

Københavns Politi har fredag klokken cirka 12.15 afspærret Thorvaldsensvej på Frederiksberg. 

Der er udbrudt brand i en lejlighed. 

Det oplyser Hovedstadens Beredskab til TV 2 Lorry.

- Vi har en melding om en brand i en lejlighed. Det er Thorvaldsensvej nummer 18. Vi er lige landet på stedet, så jeg kan ikke fortælle meget mere endnu, lyder det fra vagthavende til TV 2 Lorry. 

Er der mennesker i huset?

- Det ved vi endnu ikke. Jeg har fået en melding om, at vi lige har sendt røgdykkere ind i huset. 

Bilister må køre af Rosenørns Alle eller Gammel Kongevej. 

 
 
Foto: Googel Maps

Vagthavende ved Københavns Politi oplyser, at man stadig kan køre ad H.C. Ørsteds Vej eller Bülowsvej, hvis man skal fra Vesterbro til Nørrebro.

- Vi har afspærret Thorvaldsensvej i begge ender, så der må man køre en anden vej. Der vil ikke være afspærret i mange timer, for det drejer sig først og fremmest om, at vi skal gøre plads til brandbilerne, siger vagthavende Henrik Brix til TV 2 Lorry. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik