Frituregryde brød i brand på kendt Nørrebro-restaurant

Der udbrød mandag eftermiddag brand i køkkenet i en restaurant på Sankt Hans Torv på Nørrebro i København.

Sent mandag eftermiddag er der udbrudt brand i køkkenet i den franske restaurant Sebastopol på Sankt Hans Torv på Indre Nørrebro i København.

VED DU NOGET?

Skriv til os på mabr@tv2lorry.dk

Hovedstadens Beredskab oplyser på Twitter, at man var talstærkt til stede.

- Vi er fremme med 15 mand samt indsatsleder, skrev beredskabet klokken 18.

Blev slukket på ti minutter

Takket være en hurtig indsats fra beredskabet, blev branden ganske hurtigt slukket.

- Branden i køkkenet er slukket  Men den har spredt sig til ventilationsnalægget, og det er vi nu i gang med at forsøge at slukke, så flammerne ikke spreder sig til konstruktionen, siger operationschef Michael Møller til TV 2 Lorry klokken 18.10.

Ifølge vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Moll, er branden formentlig startet i en frituregryde. Den er i hvert fald ikke påsat.

Det var tldigere uvist hvilken restaurant, der var tale om, men det fremgår af et tweet fra Hovedstadens Beredskab, at det er den franske restaurant Sebastopol, der ligger på hjørnet af Guldbergsgade og Sankt Hans Torv.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik