Ild i byggekran udvikler kraftig røg

Københavnere kan både på Østerbro og i Indre By se kraftig og mørk røg stige til vejrs. 

Der er dog ikke tale om ild i en lejlighed. 

Det drejer sig om en mindre ildebrand i en byggekran i forbindelse med det store Metro-projekt. 

Københavns Politi har afspærret Øster Søgade, hvilket er normal procedure, når brandbilerne skal frem. 

Klokken 18 arbejder beredskabet på at slukke flammerne, ligesom man køler gasflasker for at undgå en potentiel farligere situation med eksplosive beholdere. 

- Der er ingen tilskadekomne, siger vagtchefen ved Hovedstadens Beredskab til TV 2 Lorry. 

Man har brugt en del af Sortedams Sø til at opbevare byggeudstyr og kraner i forbindelse med Metro-byggeriet.
Man har brugt en del af Sortedams Sø til at opbevare byggeudstyr og kraner i forbindelse med Metro-byggeriet.
Foto: maps.google.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik