Coca-Cola lastbilen på besøg i Mainz, Tyskland. Foto: The Coca-Cola Company

Ikonisk Coca-Cola lastbil kommer til Danmark

For første gang i seks år er den verdenskendte røde Coca-Cola lastbil tilbage i Danmark.

Der er efterhånden pyntet op til jul de fleste steder i Hovedstadsområdet, men for mange mennesker er et helt specielt produkt også tæt forbundet med julen.

Der er selvfølgelig tale om den ikoniske røde Coca-Cola, som også har store ære for, hvordan vi forestiller os, at julemanden ser ud. 

Hertil hører også den ikoniske røde Coca-Cola-lastbil, som de fleste af os kender fra reklamerne, men som ikke har været mulig at opleve på de danske veje de seneste mange år.

Læs også Jylepynt fra gulv til loft: Bøssebar pynter op

Men allerede fra i morgen kan beboerne i Ishøj igen få glæde af den lysfyldte lastbil, der efter seks års fravær er tilbage i Danmark. I morgen i Ishøj begynder den sin Danmarks-turné, der varer helt frem mod jul.

Arrangementet foregår ved Bilka, Ishøj Lille Torv 1, hvor lastbilen vil servere en kold Coca-Cola til de handlende.

Coca-Cola optrådte for første gang sammen med julemanden tilbage i år 1930, hvor kunstneren Fred Mizen tegnede julemanden, der drak en Coca-Cola.

Først i år 1995 kom den glimtende lastbilkaravane kaldet "Christmas Caravans" til verden, og i 1998 kom den tredje version, som stadig den dag i dag er en af firmaets mest anvendte reklamer.

Coca-cola lastbilens turné i Hovedstadsområdet

17. November: Ishøj, Bilka, Ishøj Lille Torv 1, Kl. 14-20.
15. December: Hundige, Bilka, Over Bølgen 1, Kl. 14-20.
16. December: Ballerup, Føtex, Borupvang 2, Kl. 11-17.
17. December: Havdrup, Super Brugsen, Skovvej 3, Kl. 10-16.
18. December: Fredensborg, Super Brugsen, Humlebækvej 2, Kl. 12-18.
19. December: Gilleleje, Super Brugsen, Parkvej 1, Kl. 12-18.
20. December: Rødøvre, Meny, Rødovre Centrum 134, Kl. 12-18.
21. December: Karlslunde, Shell, Køge Bugt Motorvejen 295 B, Øst, Kl. 6-8.
21. December: København SV, Circle K, Borgmester Christiansens Gade 59, Kl. 15-17.
22. December: København Ø, Meny, Østerfælled Torv 22, Kl. 12-18
23. December: København S, Englandsvej 28, Kl. 12-18.