Ikke uden humor: Politi efterlyser ejer af koben

Politiet vil så gerne returnere et koben til dets rette ejer.

'Vi gjorde vores bedste for at indhente dig, men du hørte åbenbart ikke, at vi råbte efter dig, og efter halvanden kilometer mistede vores hund færten af dig. Pokkers også!'

Sådan lyder det i en alternativ efterlysning, Nordsjællands Politi onsdag har offentliggjort på Facebook.

Her efterlyser politiet ejeren af det koben, som man kan se på billedet i denne artikel. Politiet vil nemlig gerne returnere kobenet til dets rette ejer. 

I efterlysningen på Facebook skriver Nordsjællands blandt andet:

'Du var i en villa i Apperup onsdag aften i sidste uge omkring kl. 19.30, hvor du uanmeldt var på besøg. Du var åbenbart gået forkert, for da husets ejer hilste på dig, stak du af, men du tabte altså dit koben. Vi kom hurtigt til og satte efter dig gennem haver og hække. 

Efterlysningen afslutter med en opfordring til ejeren af kobenet. 

'Nu sender vi kobenet til undersøgelse hos vores retsteknikere for at finde ud af, om der er DNA-spor på det. Vi vil jo så gerne finde ejeren til kobenet. Men hvis du sidder derude og savner dit koben, må du meget gerne møde op på din lokale politistation – det gør det hele lidt nemmere.'

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik