Arkivfoto af kirkegård Foto: Simon Skipper - Ritzau Scanpix

Ikke-religiøse grave står tomme i København

Det er langt mindre eftertragtet at blive begravet på de ikke-religiøse afdelinger af de Københavnske kirkegårde end spået.

På de ikkereligiøse dele af kirkegårdene i København er der begravet eller bisat i alt fire personer, selvom der er over 450 grave. Det skriver Politiken.

De såkaldt symbolneutrale dele af hovedstadens kirkegårde har ellers været åbne og klar til brug siden 2013. Men efterspørgslen har været begrænset – langt mere begrænset end antaget.

Læs også Anderledes: Her begraves nu muslimer og kristne side om side

Forvaltningen skønnede før indvielsen af de to ikkereligiøse kirkegårdsafsnit, at der ville være 50, som ville begraves der om året. Men det har altså ikke holdt stik, forklarer enhedschefen for kirkegårde i Københavns Kommune, Bente Kilhof. 

Svært at forudse

Hun forklarer, at det altid er svært at forudse, hvilke nye tilbud folk tager til sig. Eksempelvis var der hurtigt efterspørgsel på nye gravsteder på Bispebjerg, som blev anlagt i et lille område med et naturligt præg.

- Andre gange tager det, som med de ateistiske gravpladser, mange år at ændre traditionen, forklarer hun til Politiken.

Læs også Københavns Kommune i opgør med folkekirken

Det ene ikke-religiøse kirkegårdsafsnit ligger på Vestre Kirkegård og har navnet Vega. Her findes i øjeblikket én grav på de ellers 260 mulige pladser. 

Det andet afsnit ligger på Bispebjerg Kirkegård og hedder Lyra. Her er tre begravet, mens kapaciteten er 224 gravsteder og en fællesgrav. 

For at få et gravsted skal man skrive under på, at man ikke vil opsætte religiøse symboler på graven.

Behovet for de her pladser handler meget mere om det principielle i, at muligheden skal være der

Christian Thostrup Møller-Jensen, formand for Ateistisk Samfund

Ateister vil udbrede kendskabet

Formand for Ateistisk Samfund Christian Thostrup Møller-Jensen mener dog, at gravpladser har en værdi alene i deres eksistens, selv om de ikke alle sammen benyttes.

- Behovet for de her pladser handler meget mere om det principielle i, at muligheden skal være der, siger han til Ritzau.

Ifølge Ateistisk Samfund hænger den manglede brug af pladser mest sammen med manglende kendskab.

- Derfor prøver vi at udbrede kendskabet gennem et netværk med bedemænd, siger Christian Thostrup Møller-Jensen.

/ritzau/