Efter ihærdig borgerkamp: Irma overlever i Valby

Kunderne i Irma-butikken på Roskildevej ville ikke acceptere, at butikken skulle lukke. Deres store indsats har nu sikret butikkens overlevelse.

Coop Danmark A/S har her til formiddag udsendt en yderst positiv pressemeddelse til alle de borgere i Valby, der ville blive berørt af en lukning af deres elskede Irma.

quote Omkring 95 procent af alle henvendelserne mod de udmeldte lukninger af 11 Irma-butikker har handlet om Irma på Roskildevej - og det har gjort et stort indtryk på mig.

Søren Steffensen, Direktør, Irma

Sammen med 10 andre Irma-butikker skulle forretningen på Roskildevej lukke allerede nu på søndag på grund af underskud og forældelse.

Men det ville borgerne ikke finde sig i. Derfor startede de en underskriftsindsamling og oprettede en Facebook-gruppe, som nu har fået ledelsen i Irma til at ombestemme sig.

- Vi har fået henvendelser fra mange i forbindelse med lukning af de 11 butikker. De har udtrykt stor begejstring for Irma og vores medarbejdere de pågældende steder - og stor beklagelse over vores beslutning. Men omkring 95 procent af alle henvendelserne har handlet om Irma Roskildevej - og det har gjort et stort indtryk på mig, siger Irmas direktør Søren Steffensen.

Ledelsen overbringer selv nyheden til kunderne

Her til eftermiddag vil direktøren og den øvrige ledelse tage på besøg i Irmabutikken og forklare kunderne nærmere om den glædelige beslutning om, at lukningen er udsat 6 måneder.

Besøget finder sted kl. 16.30 i den lille butik, som af kunderne overfor TV 2 Lorry tidligere er blevet beskrevet som deres åndehul og samlingspunkt.

Mere end 1500 underskrifter mod lukningen blev overrakt til Irmas direktør, da han tidligere på ugen var på besøg i butikken for at tale med 150 kunder, der alle var utilfredse med lukningsplanerne.

I første omgang er lukningen udskudt i 6 måneder, men hvis den lille Irma butik skal kunne fortsætte yderligere kræver det, at omsætningen øges, så butikken kommer i plus. Det skriver Coop Danmark i sin pressemeddelse.

Gør butikken det, bliver det muligt at investere i en modernisering af butikken, som er en forudsætning for, at den kan overleve på langt sigt.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik