ID: Tusinde flygtninge kan strande i Danmark

Hvad skal ske med de mennesker, som ikke har et gyldigt foto-ID og som derfor ikke får lov at tage toget videre til Sverige? Op mod 1000 flygtninge om ugen risikerer at strande på perronen i Kastrup.

Fra midnat, når toget mod Sverige kører ind i spor 2, stiger alle passagerer ud. Derefter skal de op ad trappen, gennem hallen i lufthavnen og ned af trappen til spor 1. På perronen ved spor 1 vil der være fem id-tjek zoner, som bliver etableret for enden af trapperne og ved elevatorerne. Kun personer med gyldigt foto ID får lov atkomme ind i toget igen.

- Det bliver selvfølgelig kaotisk, især fordi der ikke har været grænsekontrol imellem Danmark og Sverige i mange år, siger Dansk folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen til TV 2 Lorry.

Ifølge officielle svenske tal er antallet af personer, som har søgt asyl i Sverige i den sidste uge af december oppe på 1929 personer. 950 af dem rejste over Øresund uden gyldig foto ID. Politiet siger i dag til TV 2 Lorry, at de ikke vil foretage en automatisk kontrol af de mange flygtninge, der mangler billedlegitimation og derfor strander i Danmark.

- Det er en ulykkelig situation siger Jakob Mark. Nogle af de her mennesker har rejst rigtig, rigtig langt for at komme op til deres familie og endelig fine noget tryghed. Og lige før de møder dem, så bliver de stoppet af den her svenske asylmur,siger Jakob Mark, Integrationsordfører, SF.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik