03:08

Foto: TV 2 Lorry

1 af 2

ID kontroller giver forsinkelser i færgeftrafikken

De nye ID kontroller - der efter al sandsynlighed bliver et lovkrav indenfor få uger - vil give store forstyrrelser i færge-driften imellem Helsingør og Helsingborg.

Ifølge HH Ferries vil kontrollerne betyde forsinkelser på op til 30 minutter per afgang. Det bliver nemlig transport-virksomhederne - for eksempel færge-selskaberne - der ifølge de nye svenske regler skal sikre at alle passagerer har gyldige Identitets-papirer.

Loven indføres for at begrænse antallet af flygtnigne, der rejser ind i landet. Danmark arbejder på at indføre ligende regler. HH Ferries forventer at skære i antallet afgange, hvis kontrollerne indføres fra den 4.januar som planlagt.

- Det er helt hen i vejret. Jeg kan leve med forsinkelser på ti minutter, men en halv time, det går slet ikke. Det må kunne gøres mere smidigt, siger Henrik Olsen, der dagligt pendler med HH/Ferries.

HH Ferries vurderer at kontrollerne vil koste imellem 40 og 50 millioner kroner at gennemføre.

- At gennemføre ID kontroller er en myndighedsopgave. Det er slet ikke en opgave for os. Der er alt for mange uafklarede spørgsmål: Hvilken uddannelse skal de der kontrollerer have? Hvilke beføjelser har de? Hvad skal de gøre, hvis de finder afslører nogen i at rejse uden identitetspapirer? Den lov de er ved at lave er makværk fordi det er gået så stærkt, siger HH/Ferries direktør Henrik Rørbæk til os her til aften.