I kommunens tjeneste: København søger unge sommerjobbere

Unge skal hjælpe med at samle affald og med at vedligeholde grønne områder

Er du mellem 15 og 17 år gammel, og mangler du et sommerjob, så har Københavns Kommune et tilbud. For tredje år i træk søger kommunen nemlig et hold på cirka 30 unge, der skal hjælpe med at holde kommunale arealer som parker, strande og andre grønne områder pæne. De unge skal både hjælpe med at samle affald, og så er der tale om lettere grøn pleje så som at fjerne visne blade, hækafklip eller at luge ukrudt.

Engagerede unge

Ordningen blev introduceret i 2017, og Morten Hjortgaard Christiansen, der er enhedschef i Byens Drift, center Syd, var dengang imponeret over de unge, der lagde billet ind på de ledige sommerjobs.

- Jamen jeg var fascineret over den tilgang, de havde. De var motiverede og nysgerrige og internt fandt de straks på at lave en Facebook-gruppe, så de kunne kommunikere med hinanden, fortæller han.

Efter et forslag fra den radikale gruppe i Borgerrepræsentationen blev der i 2017 afsat en pulje, der finansierer gruppen af unge sommerjobbere, og ifølge Morten Hjortgaard Christiansen er der flere grunde til det. Dels kan ordningen ses som en indslusning til  det at arbejde, og så er den også en mulighed for unge til at stifte bekendtskab med Københavns Kommune.

Ordningen havde dog nogle startproblemer. For Da Københavns Kommune startede ordningen, fik de ikke smidt deres stillingsopslag på Facebook - og kun ni ansøgere reagerede. Det fik Københavns Kommune til at genopslå - og dele opsalget på både Facebook og Instagram. Det endte ifølge Morten Hjortgaard Christiansen med at der var et stort hold, der søgte.

Og de unge var klar til mere.

- Året efter starten var der fatisk nogle af dem, der søgte andre slags sommerjob hos os, forklarer han.

Håb om mindre affald

I projektet er der også indbygget et håb  om at påvirke unge, der bruger byens arealer til at blive bedre til at rydde op efter sig. For når de ser jævnaldrende, der går rundt og samler ind - så bliver de måske selv mere bevidste.

- Problemet er jo ikke, at der kan ligge en enkelt pizzabakke eller noget andet - det er mængderne af afffald - og man kan se forskel, når vores unge ansatte har været i gang forklarer Morten Hjortgaard Christiansen.

Han understreger, at de unge af sikkerhedsmæssige årsager ikke skal ud på gader og stræder for at gøre rent. Det tager kommunens fastansatte, professionelle medarbejdere sig af - mens sommerjobberne skal arbejde på grønne arealer og områder, hvor der ikke er trafik.

Sommerjobberne skal i aktion i ugerne 27 til 32. 15-16 årige får en løn på 78,10 kroner i timen, mens de 17-årige får 100,63 kroner per time.

Hvis du er interesseret - eller kender nogen, der er - så kan man finde Københavns Kommunes stillingsopslag her.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik