I jagten på at være CO2-neutral går dampen nu ud af byen

HOFOR nåede torsdag en milepæl, da man lukkede for dampnettet for københavnerne nord for Søerne.

Siden 1925 har 220 grader varm damp løbet igennem rørerne i København og sendt varme ud i københavnernes radiatorer

Men fra torsdag er det slut med damp for københavnerne, der bor nord for Søerne, oplyser HOFOR.

Børge Nielsen fik lov til at dreje ventilen og slukke for dampen nord for Søerne i København.
Børge Nielsen fik lov til at dreje ventilen og slukke for dampen nord for Søerne i København.
Foto: Hofor

I stedet skifter man det gamle dampnet ud og erstatter det med mere energieffektiv og klimavenlig vandbåret fjernvarme, der kun er 100 grader eller mindre. 

Driftsmedarbejder Børge Nielsen med 45 års erfaring fik æren af at slukke for dampen ved at skrue på en stor ventil. Dermed lukkede han for alt dampen nord for Søerne i København.

Var man på på Fredensbro ved 12-tiden torsdag, så ville man kunne se den sidste damp stige til himlen. Det tog en time for al dampen at komme ud af rørerne. 

Der var kraft på, da dampen forlod rørerne af en skorsten på Fredensbro torsdag klokken 12.

Miljøet vinder på mindre varme

I 2021 vil hele København være dampfrie og være overgået til vandbåret fjernvarme. Men det område, man allerede i dag har lukket, markerer en milepæl for HOFOR: 

- I det store område vi nu har lukket ligger blandt andet både Panum Instituttet, Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital. De kan jo ikke risikere pludseligt at stå uden varme eller varmt vand og har for eksempel også brugt dampen til at vaske alt sengetøj og kitler m.m. Derfor er det ikke bare sådan lige at lukke for dampen, siger René Bo Thiemke, projektleder ved HOFOR.

 
 
Foto: Hofor

Omlægningen passer fremragende til Københavns Kommunes mål om at være verdens første CO2 neutrale hovedstad i 2025.

I dag er Københavns fjernvarme 52 procent CO2-neutral.

Alene reduktionen af varmetabet ved at gå fra damp til vandbåret fjernvarme betyder, at brændselsforbruget falder med cirka 140 gigawatt-timer svarende til forbruget i mere end 6.000 individuelt opvarmede parcelhuse på et år.

Tager man hele samkonverteringen, sparer man 425 gigawatt-timer, og det svarer til 25.000 parcelhuses forbrug  om året.

- Vi skifter faktisk så mange rør og varmecentraler i København, at det svarer til at lægge et helt nyt fjernvarmenet i en by på størrelse med Aalborg. Derfor er det også en markant milepæl, at der nu kun er damp tilbage i Indre By og ikke længere i et eneste fjernvarmerør uden for søerne, siger projektleder for dampkonvertingen, René Bo Thiemke.
- Vi skifter faktisk så mange rør og varmecentraler i København, at det svarer til at lægge et helt nyt fjernvarmenet i en by på størrelse med Aalborg. Derfor er det også en markant milepæl, at der nu kun er damp tilbage i Indre By og ikke længere i et eneste fjernvarmerør uden for søerne, siger projektleder for dampkonvertingen, René Bo Thiemke.
Foto: Hofor

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik