To i hver celle i landets største arresthus

Ikke siden 2. Verdenskrig har der været så hårdt pres på arresten i Helsingør som i disse måneder. Det skriver Helsingør Dagblad.

Først fik Nordsjællands Politi besked på at fragte deres
varetægtsarrestanter tværs over landet til Tønder, Randers eller
Bornholm og tog da også en forgæves tur til blandt andet
Nykøbing Falster i weekenden.

Det historisk høje antal
arrestanter i landets største arresthus på Birkedalsvej i
Helsingør har betydet, at ledelsen i dag indkalder til møde med
personalet for at høre, om de ansatte er villige til at løbe den
øgede sikkerhedsrisiko, der vil være ved at fangerne i en
overgang bor to og to i nogle af enkeltmandscellerne.

- På denne tid af året er antallet af arrestanter traditionelt lavere end ellers. Men sådan er det ikke i år, og vi vil gerne hjælpe politiet, så det ikke bliver nødvendigt for patruljerne at køre fanger fra den ene ende af landet til den anden for at få dem fængslet, siger arrestforvarer Karsten Madsen til Helsingør
Dagblad.

Han betegner situationen som en nødsituation.- Der er
selvfølgelig en øvre grænse for, hvad vi kan rumme, og i
månedsvis har Helsingør Arrest faktisk været proppet til
bristepunktet.

Hver eneste af de 69 enkeltmandsceller, vi har,
har været belagt. Og det alene finder jeg er på kanten af, hvad
vi kan klare, fortsætter Karsten Madsen. Stakket fristDerfor er
det kun en stakket frist for politiet, når og hvis arresten i
dag giver grønt lys for sætte to fanger sammen i op til syv af
arrestens celler.

- Det kan gå i nogle måneder, men så skulle
presset også gerne tage af. For ekstrabelægningen indebærer en
sikkerhedsrisiko for personalet, og det betyder at der skal være
flere på arbejde i de kommende måneder, siger arrestforvareren.
Og skal der flere på arbejde skal, så der flere på afspadsering,
når situationen med tiden forhåbentlig bliver normaliseret. To
fanger kan rotte sig sammen- Afspadseringspuklen må vi håndtere,
når den tid kommer.

Det er under alle omstændigheder udelukket
at sende en ansat alene ind i en celle mod to indsatte. Der kan
være fare for, at fangerne har besluttet sig for at rotte sig
sammen, og så kan det i sagens natur være farligt at være alene
med dem, siger Karsten Madsen.

Årsagen til overbelægningen
skyldes politireformen, som har medført et kolossal udvidelse af
politikredsen og dermed også antallet af varetægtsfængslede. Før
der tages endelig beslutning om overbelægningen i Helsingør
Arrest skal Fængselsdirektoratet godkende ekstraudgifterne til
mandskabsudvidelsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik