I dag kan Københavns badezoner få international arkitektpris

De københavnske badezoner er nomineret i international idrætsarkitektonisk prisuddeling, der finder sted onsdag.

Badezonerne i Københavns Havn er populære.

Særligt denne sommer har de været flittigt brugt af vandhunde såvel som brider og badenymfer.

Og nu kan de afholdte områder modtage en international idrætsarkitektonisk udmærkelse ved en prisuddeling onsdag.

Badezonerne er både nomineret til en pris i kategorien ”Blå Rum” og ”Folkets valg” i den idrætsarkitektoniske konkurrence, ISCA Awards.

- De københavnske badezoner er noget af det fineste, vi har. Her viser Københavns sig fra sin bedste side, fordi vi både kombinerer det blå, det grønne og det aktive. København går ganske enkelt forrest, og det er en fornøjelse, hvis det kan inspirere andre byer, siger kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld fra Alternativet.

Badezonerne i København er oppe imod et projekt fra Galway i Irland, hvor man har opsat distancemarkører for svømmere i den irske vig.

De københavnske badezoner er faktisk ikke det eneste byrum fra Danmarks hovedstad, der er nomineret ved prisuddelingen.

Også konditaget oven på P-huset Lüders i Københavns Nordhavn er nomineret inden for kategorien "Grønne Rum".

Prisuddelingen ISCA Awards er tilblevet gennem EU-midler. ISCA Awards præmierer byrum, der fremmer idrætsaktiviteter.

Københavns badezoner

  • København har fem badezoner.
 
  • En badezone er et afgrænset område i havnen, hvor det er tilladt at bade. Den er afmærket med bøjer, flydespær, redningsstiger og redningsposter, og det skiltes med ”Badning tilladt”.
 
  • Det er ikke tilladt af bade uden for havnebade og badezoner.
 
  • Badezonerne er som udgangspunkt åben 24/7/365.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik