I dag kan du starte dagen med en gratis tur i Rutschebanen i Tivoli

Alle københavnere kan starte dagen med en gratis tur i Tivolis gamle forlystelse Rutschebanen tirsdag.

Mundvigene kan ofte pege nedad, når vækkeurets klingen kalder en på arbejde igen efter fridage i pinseferien.

Men tirsdag morgen er der mulighed for at få et smil på læben for de morgenfriske, inden jobbet kalder.

I det, der velsagtens indfinder sig i krydsfeltet mellem et PR-stunt og et mellemfolkeligt tiltag, tilbyder Tivoli nemlig, at man kan få sig en gratis tur i den gamle forlystelse Rutschebanen tirsdag morgen.

Mellem 07.30 og 09.30 er der således gratis adgang til forlystelsen.

Kan give et skud adrenalin og hjælpe mod stress

I en pressemeddelelse hedder det sig, at årsagen til den gratis rutsjebanetur er, at man vil sætte fokus på latter som et middel mod stress.

- Flere studier viser, at latter har en gavnlig effekt på vores psykiske, fysiske og sociale velbefindende. Eksempelvis at latter sænker stresshormoner som kortisol og adrenalin, gavner immunforsvaret og har en positiv effekt på livskvaliteten, udtaler lægen Charlotte Bech, der også er kendt som foredragsholder og forfatter til bøger om sundhed og livsglæde.

- På længere sigt kan man forestille sig, at der måske bliver mindre behov for for eksempel smertestillende medicin og sovemedicin. Så latter er et godt supplement til anden behandling, siger hun i pressemeddelelsen.

Rutschebanen i Tivoli, som man kan altså kan få sig en gratis tur i tirsdag morgen, er en af de rutsjebaner i verden. Den blev bygget i 1914 af den samme ingeniør, der senere opførte Rutschebanen på Dyrehavsbakken.

En tur i den 105 år gamle forlystelse kan være med til at lette på stress-symptomer, påpeger læge og foredragsholder.
En tur i den 105 år gamle forlystelse kan være med til at lette på stress-symptomer, påpeger læge og foredragsholder.
Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik