I dag går gadefesten løs: Her er kommunens tips til beboerne

Københavns Kommune har nyttig information til de, der bliver berørt af Distortion.

Hvor kan jeg parkere? Hvornår stopper larmen? Og spiller de ikke højere, end de må nu? 

Distortion

Den 31. maj er der gadefest på Nørrebro og Rådhuspladsen. Den1. juni på Vesterbro og Rådhuspladsen. Derefter forsætter festlighederne til Distortion Ø på Refshaleøen. 

I dag rykker tusindvis af festglade unge ind i Københavns gader. Det betyder høj musik, masser af alkohol og også en hel del tis. Københavns Kommune har en række nyttige råd til de, der bliver berørt af den store gadefest. 

Parkering og kørselsforbud

Klokken 7.00 den 31. maj starter et indkørselsforbud i dele Nørrebro. Det varer til 1. juni klokken 06. Samtidig vil der også være perioder med P-forbud. Det samme gælder for Vesterbro den 1. juni kl. 07 til fredag den 2. juni kl. 06.

Københavns Politi opfordrer borgerne til at flytte bilen helt væk fra områderne med gadefest. 

Men du kan parkere hos naboen. Reglerne, for hvor du kan parkere med din beboerlicens, lempes nemlig af Københavns Kommune under Distortion. Det betyder, at beboere, hvis gade bliver afpærret, kan parkere i nabo-zonen.

De, der ikke kan parkere på grund af spærring af egen gade på Nørrebro onsdag, kan i stedet parkere i i P-licenszone Indre Østerbro (IØ) og Ydre Nørrebro (YN). Torsdag, hvor Vesterbrobeboere kan blive berørt, er der mulighed for at benytte P-licenszone Valby (VA), opltser kommunen. 

Lempelsen gælder på Nørrebro tirsdag den 30/5 kl. 16.00 til den 1/6 kl. 09.00, og Vesterbro den 31/5 kl. 16.00 til den 2/6 kl. 09.00

Du kan få det fulde overblik over afpærringerne i artiklen her

Støj

Under gadefesterne onsdag og torsdag har Københavns Kommune fire støjvagter på arbejde, som vil føre tilsyn med, om musikken overholder det tilladte støjniveau, samt om festerne lukker ned til aftalt tid. Det er muligt at ringe til støjvagten, hvis man er generet af støj fra koncerterne.

Støjvagterne kan kontaktes på telefonnummer: 26865827, mens Distortion officielt står på. Desuden er den såkaldte nattelivsvagt til at træffe alle nætter til klokken 03.00. Nattelivsvagten kan kontaktes via Rådhusvagten på telefonnummer: 33662585.  

Tis

I år har Københavns Kommune stillet krav om, at der skal være mere end 1.200 toiletter tilgængelige. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år, og vil forhåbentlig give lidt mindre arbejde for spulevognene.

Arrangørerne af Distortion har selv udsendt et råd til at holde tissende mennesker væk fra opgange, kælderrum med videre. 

"Har man f.eks. en gadeport, som ofte bliver brugt som alternativt toilet under Distortion, kan man stor succes sprøjte vand den anden vej gennem tremmerne," skriver festivalen i nabomanualen og fortæller, at en gratis vandpistol kan hentes i Fætter BR. 

Rådet er dog ifølge en professor i strafferet på kanten af straffeloven. Det kan du læse mere om i artiklen her

Rengøring

34 medarbejdere, 13 fejemaskiner, fire spulevogne samt grabbiler og ladvogne rykker ind på Nørrebro klokken 23 onsdag, når gadefesterne er lukket ned.

På Vesterbro bliver der opgraderet til 52 medarbejdere og 17 fejemaskiner. Ifølge Københavns Kommune betyder det, at morgentrafikken kan glide fra klokken 7.00 dagen efter gadefesterne. 

 

Rengøringsholdene prioriterer bydelens hovedgader, hovedstrøg og  travleste cykelstier først. 

Derefter gnaver de sig ind på resten af byens områder og bliver ved, til der er helt ryddet op. Ifølge kommunen kan beboerne i områderne dog forvente, at der går et par dage, før alle spor af Distortion er væk. Eksempelvis er vanskeligt at feje glasskår op, når de lægger sig mellem brostenene.

Rengøringsarbejdet kan støje, og derfor opfordrer kommunen beboerne til at lukke vinduerne om natten, så man bliver forstyrret mindst muligt.

Hvis du opdager skrald, efter kommunen rengørinsghold har været forbi, kan du kontakte Distortions beboertelefon.

Har du et spørgsmål som nabo?

Distortion er som arrangør ansvarlig for afviklingen af gadefesterne. Du kan finde nyttig information på deres hjemmeside eller kontakte dem på beboertelefonen: 7199 3168
Telefonen er bemandet
Onsdag og torsdag mellem klokken 09.00-00.00
Fredag og lørdag mellem klokken 15.00-21.00

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik