Hyldet af tusinder: eSporthold kan vinde millioner igen

Søndag spiller det københavnske computerhold Astralis finale i Intel Extreme Masters, hvor vinderen tager 250.000 amerikanske dollars med hjem.

Det er ikke længe siden, at de vandt mesterskabet - en sejr, der blev fejret med pandekager på Københavns Rådhus, og som indbragte mere end 3 millioner kroner til de unge danske drenge. 

Og nu er de så igen på vej til tops internationalt. 

Lørdag vandt det københavnske eSporthold Astralis nemlig semifinalen over Heroic ved den store turnering Intel Extreme Masters i det sydlige Polen. 

Heroic var ikke en hvilken som helst modstander. Holdene deler nemlig træninglokaler på Vesterbro, og det var en speciel oplevelse at skulle mødes som modstandere syd for grænsen.

- Turneringen her er en af dem, alle hold i verden gerne vil, og publikum er virkelig medlevende. De forstår sporten og selvom vi sidder med hovedtelefoner på, kan man virkelig mærke atmosfæren. Det er sådan noget, der bare gør det endnu sjovere at spille og vinde, siger Astralis-spilleren Markus "Kjaerbye" Kjærbye.

10.000 medlevende tilskuere fra Katowic overværer i Spodek Arena de danske drenge skyde på hinanden i spillet Counter Strike.
10.000 medlevende tilskuere fra Katowic overværer i Spodek Arena de danske drenge skyde på hinanden i spillet Counter Strike.
Foto: Astralis

I finalen møder Astralis det europæiske superteam FaZe Clan, som slog brasilianske Immortals i semifinalen. Et opgør Markus Kjærbye ser meget frem til:

- Vi slog FaZe i gruppespillet, men det er noget helt andet at spille finale foran 10-12.000 tilskuere i en af de helt store turneringer. Uanset hvem man møder i finalen i en turnering, hvor alle verdens bedste hold er med, er der ikke en eneste let runde. At vi samtidig skal møde den tidligere Astralis in-game leader "Karrigan" gør det selvfølgelig endnu mere specielt.  

Finalen spilles søndag klokken 18.30 og kan ses live på twitch.tv.

Sidste år fulgte mere end 34 millioner seere med i turneringen, hvor førstepremien er en check på 250.000 amerikanske dollars. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik