Hvidovre mangler bloddonorer

Til trods for, at blodbanken på Hvidovre Hospital har forsøgt at råbe borgerne op, er der fortsat et stort tomrum i blodbankens donor-database.

De danske hospitaler er dybt afhængige af donorblod, for at kunne give patienterne den nødvendige behandling. Derfor er det et stort problem, at personalet i blodbanken ifølge sn.dk dagligt oplever at stå med tomme lejer.

quote Vi har kapacitet til omkring 1.000 donorer mere, end vi har registreret i dag.

Charlotte Lynge, ledende bioanalytiker,  blodbanken, Hvidovre Hospital

Årsagen er, at der mangler bloddonerer, og at dem, der er tilmeldt, udebliver. Det er problematisk for blodbanken, som har svært ved at levere den aftalte mængde blod til patientbehandlingen, som hospitalerne efterspørger. 

- Vi har kapacitet til omkring 1.000 donorer mere, end vi har registreret i dag. Vi har netop opfordret vores trofaste donorer til at hjælpe med at sprede budskabet i lokalområdet via sms, siger ledende bioanalytiker Charlotte Lynge til sn.dk. 

Frivillige fra det lokale donorkorps vil som et led i sms-kampagnen besøge skoler og uddannelsessteder i området for at få sagt fokus på problemet og fortælle mere om bloddonation. Første stop er på Rødovre Gymnasium den 23. marts.

- Nu krydser vi bare fingre for, at det virker. Ofte er det familie og venner, der er de bedste ambassadører for sagen, siger hun.

quote Nu krydser vi bare fingre for, at det virker. Ofte er det familie og venner, der er de bedste ambassadører for sagen.

Charlotte Lynge, ledende bioanalytiker,  blodbanken, Hvidovre Hospital

Bloddonation er vigtigere, end man tror, og der er mange forskellige typer patienter, som har brug for ekstra blod for at kunne overleve en kritisk fase i livet. Hjerte-kar og lungepatienter er blandt dem, som modtager meget blod, men oftest er det kræftpatienter, der har brug for hjælp - samt fødende kvinder ved akut kejsersnit.

For at blive bloddoner skal man være mellem 17-60 år, veje mindst 50 kg, være sund og rask og uden daglig brug af medicin. Selve blodtapningen tager blot en halv time, og kan kun gøres hver tredje måned - max fire gange om året. Man modtager ingen penge for det, men får som regel noget at drikke efterfølgende.

Det tager cirka ½ time at give blod alt inklusive. Der skal gå mindst tre måneder imellem hver tapning, så man kan højst give blod fire gange om året. Nye bloddonerer skal også være opmærksomme på, at der går mindst 60 dage, før man kan blive tappet første gang.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik