Hverandet tog fra Roskilde til København er forsinket

DSB har problemer med at levere varen på strækningen fra Roskilde til København.

I 2016 har hverandet tog fra Roskilde mod København indtil videre været forsinket i de travle morgentimer.

Det oplyser trafikinformationschef hos DSB, Tony Bispeskov, til TV 2 Lorry.

- Vi måler på hver enkelt tog, og vi må konstatere, at det er tilfældet. Det er meget langt fra vores målsætning, siger Tony Bispeskov til TV 2 Lorry.

Han beklager situationen og oplyser, at DSB arbejder på at stabilisere køreplanen.

Samtidig mener han dog, at forsinkelserne tit ikke er særligt mærkbare for borgerne i Roskilde. 

- Det lyder voldsomt med så mange forsinkelser, men fra 7 til 8 om morgenen kører der 11 tog i timen, og for de fleste af kunderne er det ikke nødvendigvis vigtigt, hvad toget hedder, så længe der kommer et, siger Tony Bispeskov og fortsætter:

- Der kommer alle mulige forskellige tog fra forskellige steder, men de passerer alle Roskilde og tager kunder med.

Han oplyser, at mange af forsinkelserne skyldes problemer med lokomotiver, og at én forsinkelse hurtigt fører til flere forsinkelser. 

Roskildes socialdemokratiske borgmester, Joy Mogensen, har tidligere påpeget, at pendlerne i Borup, Viby og Hedehusene også oplever store problemer med den nuværende køreplan. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik