Hver fjerde skriger frustrationerne ud på vejene

'Så hold da for helvede tilbage, din fu...' Ukvemsord, eder og forbandelser er snart en lige så fast bestanddel af trafikken som lyskurver og fodgængerfelter.

Hele 27 procent af danskerne siger, at de inden for det seneste år har råbt ad medtrafikanter, der ikke fulgte trafikreglerne.

Det viser en måling, YouGov har foretaget for metroxpress.

Det flygtige møde i trafikken fungerer ofte som en ventil for opsparede frustrationer og aggressioner, som vi ikke får afløb for på jobbet, i familien eller andre sociale sammenhænge, hvor det ikke er velanset at give los.

Det siger Anette Jerup Jørgensen, som tidligere har forsket i trafikkultur på Aalborg Universitet og i dag er forskningskonsulent i Dansk Cyklist Forbund.

»I trafikken passerer man hinanden i høj fart, og sandsynligheden for, at man ser hinanden igen, er lille. Bag rattet i bilen kan man råbe ind i forruden, uden at medtrafikanterne nødvendigvis kan høre det,« siger hun til metroxpress.

Det Kriminalpræventive Råd (DKR) gennemførte en lignende undersøgelser i 2008.

Den viste, at 12 procent havde råbt ad medtrafikanter, mens 13 procent var blevet råbt ad. Meget tyder altså på, at vejvrede bliver hyppigere.

Mette Riisgaard Hansen, konsulent i DKR, siger:

»Undersøgelsen viste en sammenhæng mellem de personer, der råber ad andre i trafikken og selv bliver råbt ad. Hvis vejvreden skal reduceres, vil et godt råd derfor være at starte med at se på sin egen adfærd i trafikken.«


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik