Hver fjerde nægter at vie homoseksuelle

S-SF-R-regeringen ønsker ellers at give alle medlemmer af folkekirken uanset seksuel orientering mulighed for at kalde sig 'ægtefæller' med kirkens velsignelse og pålægger derfor landets biskopper at formulere et nyt ritual til formålet. For nogle præster er modviljen så stor, at de overvejer deres fremtid i jobbet. Knap tre procent af præsterne siger, at de ikke længere ønsker at være præster i folkekirken på baggrund af den kommende lovændring. Yderligere ni procent har ikke taget endelig stilling til spørgsmålet, og to procent ønsker ikke at svare. En af dem, der har besluttet sig, er en præst fra Nordjylland, som ikke vil have sit navn i avisen. »Hvis det bliver, som regeringen har sagt, må jeg ud at finde mig et nyt arbejde, og jeg regner med at få nogle stykker med mig, så vi kan danne en frimenighed. Folkekirken har altid været min kirke, og det er en stor sorg for mig, at der er en skilsmisse på vej, men når man ikke længere vil gøre plads til det, vi står for, må jeg tage konsekvensen«, siger præsten til Poplitiken og nævner muligheden for at skifte den hvide krave ud med et job i en kristen organisation eller som postbud.  Det afgørende for ham og andre modstandere er, at man indfører et autoriseret ritual, der efter deres overbevisning har bibelske udsagn direkte imod sig. Utilfredsheden med regeringens plan rækker langt ind i folkekirken - også ind i biskoppernes rækker.  Biskop i Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, forstår godt de præster, som overvejer at forlade folkekirken. Hun synes, regeringens forslag er et udtryk for ensretning. »Ægteskabet har altid været forstået som en samfundsinstitution, der omfatter en mand og en kvinde. Det kan man forvisse sig om i enhver ordbog. Jeg synes ikke, en minister bare kan forandre gamle ords betydning på den måde, der lægges op til her«, siger hun til Politiken.