Hver fjerde familie er ikke hjemme efter stormfloden

I dag er det et år siden, at stormfloden raserede flere end 250 familiers liv i Roskilde og Jyllinge. Mange familier er fortsat midt i det helvede, som stormfloden efterlod.

DAGBLADET Roskildes rundringning viser, at 55 familier i Jyllinge Nordmark endnu ikke er flyttet hjem. Det svarer til hver fjerde ramte familie i bydelen. Et kvalificeret gæt er, at 20 familier endnu ikke har fået afsluttet deres forsikringssag.

- Det suger simpelthen kraften ud af folk. Der er folk, som har givet op, taget, hvad de kunne få, selv om de måske var berettiget til mere, siger formand i grundejerforeningen Bodshøjgaard, Kim Boddum.

Folketingets erhvervsudvalg har nu besluttet at holde en høring, hvor berørte familier kan fortælle, hvor de oplever, at systemet svigter. Høringen afholdes den 21. januar.

- Det er simpelthen pinligt, at et samfund som vores ikke har kunnet samle disse mennesker op. Det er dybt forunderligt, at de ikke har fået hjælp, når nu vi har lavet en stormflodsordning, som netop skulle løfte disse mennesker tilbage til en rimelig tilværelse, siger Venstres Hans Christian Schmidt til DAGBLADET Roskilde.

I Roskilde Kommune er der udbetalt 191 millioner kroner i erstatning fra Stormrådet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik