03:07

1 af 2

Hver 10. tur er en Uber tur

Dansk Taxi Råd vurderer, at 10 procent af alle hyrevognsture i København nu er med chauffører tilmeldt Uber.

Taxibranchen føler sig presset af det nye kørselskoncept Uber. Inden for det seneste år, er antallet Uber-chauffører i København steget voldsomt. Og kunderne har tilsyneladende også taget konceptet til sig.

Dansk Taxi Råd vurderer at der er cirka 150 Ubervogne i København, hvilket nærmere sig 10 procent af den samlede taxiflåde i København. Især mange turister bruger Uber, som de kender hjemmefra.

- Jeg bruger Uber fordi det er let og praktisk, siger Matt Iodciewil fra USA til TV 2 Lorry i dag.

Uber er en slags delebilordning, hvor enhver bilejer kører kunder rundt sin egen bil. Bilejerne tilmelder sig Ubers app, hvor kunderne også bestiller turen. Taxibranchen mener, at Uber er ulovligt. Blandt andet fordi chaufførerne ikke har ervhervskørekort og ikke skal leve op til professionelle forsikringskrav. Trafikstyrelsen har meldte i november Uber til politiet for at få afklaret lovligheden.

- Der er simpelthen brug for, at vi kan få afklaret den her situation. Vi kan ikke leve med, at nogen skal overholde et regelsæt og andre skal ikke, siger Trine Wollenberg, Direktør i Dansk Taxi Råd til TV 2 Lorry.

Dansk taxi råd har nu skrevet til Justitsministeren for at få speedet vurderingen af om Uber er lovligt eller ulovligt op.