"Hvad skal vi med den?" Ideen om en metro var langt fra populær i 90’erne

Ny sommerserie tager dig med på historisk rejse i metrodybet. Fra de første planer om den såkaldte minimetro frem til åbningen af den nye metrocityring.

00:51

Du kan her se et klip fra 1. afsnit af serien "Metro - fra tanke til skinner". Video: Ida Marie Odgaard - Ritzau Scanpix

Om lidt sker det.

Den 29. september åbner Metrocityringen med 17 nye stationer og 2 gange 15,5 kilometer tunnel, der forbinder Indre By med Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg.

Mange glæder sig – for både københavnerne og turisterne har i den grad taget metroen til sig.

Men sådan har det ikke altid været.

Gennem seks afsnit fortæller TV 2 Lorrys Morten Søndergaard denne sommer Metroens historie.

Fra dengang daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen satte sin underskrift på en aftale om en københavnsk minimetro i 1996 og frem til i dag, hvor København venter på den sidste fase af det, der er blevet det største anlægsprojekt i hovedstaden i 400 år.

Upopulær

I første afsnit af serien ”Metroen – fra tanke til skinner” er vi tilbage i tiden, hvor det hele blev sat i gang.

Ideen om en minimetro, som den blev kaldt dengang, var ikke lige populær overalt.

I 27 år har direktør Anne-Grethe Foss arbejdet fuld tid på Metroen – og gør det stadig. Hun er i dag 77 år og har været med i alle faser. Hun husker tydeligt, hvordan planerne om en metro blev modtaget tilbage i begyndelsen af 90’erne.

Hvad skal vi med den? Den har vi jo ikke brug for? Den kører nok ikke? Den virker nok ikke?' Da den så kom, så gik der ikke mange dage, før den var rigtig populær

Anne-Grethe Foss, Dir. Metroselskabet

Hvad skal vi med den? Den har vi jo ikke brug for? Den kører nok ikke? Den virker nok ikke?'

Da den så kom, så gik der ikke mange dage, før den var rigtig populær, fortæller Anne-Grethe Foss i første afsnit af metroserien, som du kan se her.

Metroen stod da også overfor mange udfordringer i 90’erne og 00’erne. Ikke mindst økonomiske. Budgettet blev voldsomt overskredet og gik fra 6,3 milliarder kroner til cirka 15 milliarder kroner og Ørestadsselskabet blev sat under administration.

Samtidig var nogle sure over placeringen af metrostationerne, og ikke mindst på Amager var der store lokale protester. For der var ikke penge til, at metroen kunne graves ned helt ud til lufthavnen.

Men metroen blev en del af hovedstaden. Sidste år rejste 64,7 millioner passagerer med metroen og mange flere forventes at hoppe med, når Metrocityringen åbner til september.

Hele historien

Det er i anledning af Metrocityringens åbning, at TV 2 Lorry har dykket ned i arkiverne og har fundet historierne frem.

I serien møder du borebisserne, naboerne der har levet med metrobyggeriet i årevis, arkæologerne, der fandt de vildeste fund under udgravningerne, og mange flere. For det blev en metro, som kom til at ændre København.

Du kan følge serien hver lørdag fra i aften kl. 19.30 i TV 2 Lorrys nyhedsudsendelse eller her, hvor du allerede nu kan se første afsnit.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik