Huspriserne er steget i mange af landets kommuner i løbet af de seneste år. Foto: Jeppe Michael Jensen - Ritzau Scanpix

Huspriserne stiger: Stevns oplever markant fremgang

I løbet af det seneste år er prisen på et gennemsnitshus i Danmark steget med over 80.000 kroner. I nogle kommuner er stigningen op til fem gange større, det viser nye tal fra Boligsiden.

Det er en god tid at være husejer i. 

I løbet af det seneste år er huspriserne i Danmark for et gennemsnitshus på 140 kvadratmeter steget med 4,5 procent, det viser tal som boligsøgemaskinen Boligsiden.dk har trukket.

Hele 71 ud af landets 98 kommuner oplever prisstigninger, og i TV 2 Lorrys område klarer Stevns sig særlig godt. 

På sydspidsen Stevns

Boligsiden har undersøgt salgsprisen per kvadratmeter, for det de kalder gennemsnitlige, 140 kvadratmeter-huse i september måned i år med sidste år. 

Sammenligningen viser, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Gentofte er steget med 3.000 kroner, og det giver en samlet prisstigning for et hus på 140 kvadratmeter på over 420.000 kroner. Stevns kommune ligger på en flot femte plads, med en prisstigning på lige under 300.000 kroner.

Når priserne stiger i et stabilt tempo, føles det mere trygt at købe bolig, fordi det virker mindre risikofyldt.

Birgit Daetz

Prisstigningen er selvfølgelig godt for den enkelte husejer, men ifølge Boligsiden.dk, er det også fordelagtigt for aktiviteten på boligmarkedet i det hele taget og for flyttelysten.

- Når priserne stiger i et stabilt tempo, føles det mere trygt at købe bolig, fordi det virker mindre risikofyldt. Det gælder særligt i områder, hvor handelsaktiviteten ikke er så høj. Det betyder med andre ord, at køberne i højere grad er villige til at flytte længere væk fra byerne, siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, i en pressemeddelelse.

Selvom Gentofte kommune oplever er stor prisfremgang, er de stadig overgået af Frederikshavn, hvor prisstigningen har været størst med 439.000 kroner.

Er priserne steget i din kommune?

Prisstignings-tjek: Priserne er for et gennemsnitshus på 140 kvm

Placering i samlet kommuneinddeks:

2. Gentofte: 421.485 kroner
3. Rødovre: 407.502 kroner
4. Rudersdal: 407.502 kroner
5. Stevns: 296.191 kroner
6. København: 278.637 kroner
8. Gladsaxe: 264.000 kroner
9. Brøndby: 250.734 kroner
11. Hvidovre: 237.828 kroner
12. Lyngby-Taarbæk: 237.515 kroner
13. Furesø: 233.966 kroner
15. Ballerup: 229.185 kroner
18. Solrød: 180.318 kroner
19. Greve: 172.685 kroner
21. Gribskov: 163.113 kroner
22. Tårnby: 153.578 kroner
23. Hørsholm: 151.448 kroner
30. Hillerød: 121.675 kroner
31. Fredensborg: 118.067 kroner
34. Herlev: 108.338 kroner
39. Roskilde: 81.490 kroner
40. Halsnæs: 76.322 kroner
42. Helsingør: 73.266 kroner
43. Køge: 72.367 kroner
46. Frederikssund: 58.269 kroner
51. Allerød: 44.660 kroner
54. Vallensbæk: 42.014 kroner
60. Lejre: 26.446 kroner
62. Høje-Taastrup: 22.989 kroner
63. Albertslund: 22.920 kroner
74. Dragør: -8.992 kroner
87. Egedal: -82.249 kroner
​​​​

Læs også Nordsjællandske borgmestre ryster på hovedet af Københavns nye boligø