Husk at stille uret: Kan blive dyrt at glemme det

Natten til søndag får vi en time mindre, når vi går over til sommertid.

Vi kender den alle sammen. Den pædagogiske huskeregel, der fortæller os, hvilken vej vi skal skubbe den lille viser, når vi de to gange om året er tvunget til at stille uret.

Men nu tager vi den lige én gang til. Om sommeren sætter vi havemøblerne frem – og om vinteren stiller vi dem tilbage igen. Så simpelt er det. Men bare rolig, vi lover at gentage huskereglen igen, når tiden er moden.

Og i nat er det altså, at vi skubber uret en time frem. Det sker, når minuttet 01.59 i nat efterfølges af 03.00. Der ligger du nok og sover, for vildere er det selvfølgelig ikke – medmindre du selvfølgelig skal tidligt op, så er det jo særligt opmuntrende at få berøvet en time af den allerbedste og dybeste søvn.

Pas på p-bøder

De fleste mobiltelefoner skifter automatisk selv tiden, men det er ikke alle dine ure, der er indstillet til det. Og her skal du særligt være opmærksom på, hvad urene viser i din bil, hvis du da har sådan én.

For glemmer du at stille uret en time frem, så risikerer du i et uopmærksomt øjeblik at stille parkeringsskiven efter den forkerte tid, og så er der ingen kære mor, når p-vagten efterlader en hilsen under din ene vinduesvisker.

Vær også særligt opmærksom, hvis du har en elektronisk p-skive i forruden, for den skal også indstilles manuelt.

Det her syn er de færreste nok foruden. Men billedet er da lidt overdrevet, for du får naturligvis ikke tre bøder på én gang for at glemme at stille parkeringsskiven korrekt. Men en enkelt bøde er da egentlig også kedelig nok.
Det her syn er de færreste nok foruden. Men billedet er da lidt overdrevet, for du får naturligvis ikke tre bøder på én gang for at glemme at stille parkeringsskiven korrekt. Men en enkelt bøde er da egentlig også kedelig nok.
Foto: Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix

Modstand mod sommertid

Når vi går over til sommertid betyder det, at søndagsdøgnet kun varer 23 timer, når vi altså springer den her ene time over. En time vi dog igen får forærende i efteråret, når vi igen går tilbage til normaltid til efteråret.

Men sådan bør det ikke være. I hvert fald ikke, hvis du spørger formand for ’Landsforeningen mod sommertid’, Jørgen Bak.

- Vi mennesker har et biologisk ur, og det bliver forstyrret af skiftet til sommertid. De fleste går og er døsige i flere dage, lige som jeg er, siger han til Ritzau

Formålet er at udnytte dagens lyse timer bedre, men den forklaring køber Jørgen Bak ikke.

- Vi får altså ikke flere lyse timer. Vi står bare op en time tidligere. Og om sommeren er det lyst hele tiden alligevel, så det er altså ligegyldigt.

- Jeg stiller aldrig mit ur. Jeg går bare og regner om hele sommeren, siger han.

Står ikke alene

Jørgen Bak er langt fra den eneste, der ønsker at tage afsked med sommertiden.

Der er stillet et borgerforslag om afskaffelse af sommertid, som foreløbig har omkring 3.000 underskrifter. For at få behandlet et lovforslag i Folketinget skal der 50.000 underskrifter til.

Også uden for Danmark er der utilfredshed over at blive frarøvet en times søvn hvert forår. I begyndelsen af februar var sommertid til afstemning i EU-Parlamentet, hvor flertallet af parlamentets medlemmer var kritiske over for omstillingen.

Siden 2003 har der nemlig været fælles regler blandt EU-landene om, at urene sættes til sommertid den sidste søndag i marts og tilbage til normaltid sidste søndag i oktober.

Blandt parlamentarikerne er Venstres medlem af EU-Parlamentet, Morten Løkkegaard.

Pres på EU-Kommissionen

- Selvfølgelig kan det føles rart med flere lyse timer, men det er et forældet og bøvlet system, som vi nu har muligheden for at gøre op med, sagde han i forbindelse med afstemningen i februar.

Afstemningen i parlamentet blev i øvrigt vedtaget med 384 stemmer for, 153 imod og 12 blanke stemmer.

EU-Parlamentet har dog ikke beføjelser til at skrotte reglen, for det er op til EU-Kommissionen. Men afstemningen skulle være med til at lægge pres på kommissionen for at gribe til handling.

Fakta om sommertid

* Natten mellem lørdag og søndag går klokken fra at være 01.59 til at blive 03.00.

* Formålet er at få mest ud af dagslyset om aftenen.

* Sommertiden blev afprøvet i Danmark første gang under Første Verdenskrig i 1916. Anden gang var i perioden 1940 til 1948.

* Under krigene skulle ordningen også hjælpe med at spare på strømmen.

* Sommertiden varer fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

* Reglerne er fastlagt i EU-direktiv 2000/84/EF.

* Omkring 70 lande har indført ordningen.

* Om efteråret skal uret stilles til normaltid. Uret sættes en time tilbage fra klokken 03.00 til klokken 02.00.

Kilder: Den Store Danske og Ritzau.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik