Grøndalsvænge Foto: TV2/Lorry

Husejere kæmper fortsat for politisk indgreb

Der er stadig ingen afklaring for husejerne på Grøndalsvænge i København.

Som TV2/Lorry tidligere har fortalt, risikerer husejerne at skulle af med store summer på grund af en 100 år gammel servitut.

Med servitutten i hånden, har kommunen nedskrevet grundværdierne med en million kroner i gennemsnit, hvilket har fået husejerne på barrikaderne.

Et forslag om at sløjfe servitutten blev i dag fremsat i Teknik- og Miljøudvalget - men det blev nedstemt.

Husejerne vil dog fortsætte med at kæmpe for et politisk indgreb.